Hverdagen.. revet op med rod,
-livet får et spark med din fod.
Trygheden, der var så sikker,
-som uret i en bombe der tikker.
Med livet som indsats, tager jeg turen
-men gang på gang rammer jeg muren.
I livet rutschebane køre jeg rundt,
-dette kan umuligt være sundt.
Tilliden der forsvandt, bort som en skygge
-væk er varmen, glæden og hygge.
Mon den kommer tilbage, ligger den bag en hæk?
-måske kan jeg bare ikke finde den, måske blev den aldrig væk.
Kærligheden der aldrig blev væk, men dog forsvandt,
-nem er den ikke, det er i hvertfald sandt.
Nu ser jeg at værdien lå gemt i det at give,
Ikke bare noget jeg havde og lod sive.
Frihed høre man skulle være så godt,
Men det der tæller er faktisk småt.
Det er detaljen i hverdagen, der giver livet sin essens,
-friheden skaber ikke noget for mig imens.
onsdag den 12. september 2007
poem Four - Med livet som indsats
Indsendt af Michael kl. 21.53
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Det er så rigtigt og godt skrevet.. er det egne ord ?
Jeps, fra start til slut..*S*, ellers havde jeg angivet en kilde *S*
Send en kommentar