Ikke alt jeg har skrevet på denne blog er kommet ud til alles skue, men her er et lille digt, der har ligget her, tilbage fra en svær tid, det nu er klart til at komme frem i lyset.
Det stinker af foragt, had, og bitterhed, men det var nok der jeg var da jeg skrev det..
---
Løgnen du skjulte, er det der gør det svært,
-specielt fordi du ikke sagde det, før jeg selv fik en fært
En færd af løgnen, og en fornemmelse så sær.
tanken om dig med en anden, fik mig til at dømme dig som mær.
Når grundlaget er kommunikation og ærlighed
kan løgnen vel næppe være lavet på kærlighed.
Din tavse tale og løgnens substans
Var det der skabte den største dishamonans.
fredag den 19. oktober 2007
Løgnen
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
rigtig godt skrevet, hold op hvor kan jeg følge dig
Ja det efterhånden længe siden jeg skrev det, det er lidt som den indre digter, er smuttet igen (og det er et godt tegn, for mig *S*).
Men tak alligevel *S*
Send en kommentar