Mine arme omkring dig, min øjne på dig,
Varmen, tætheden og den intense nærhed,
Det er næsten så man bliver svimmel.
Helt stille, ligger vi ryg mod mave.
vores hud mødes, og smelter til et,
et inferno af en uforklarlige sitren breder sig.
Intensiteten stiger, men vejrtrækningen bliver mere afslappet,
Vi ligger helt stille, ord er overflødige.
Nyder intimiteten, følesen af 2 sjæle der for en stund er samlet som en.
Vi er begge i det samme univers af ubrydelig tosomhed,
en sjælden tæthed opstår uden tanker på sex.
Bare os 2 tæt, trygt, og helt uden for verdens rækkevidde.
søndag den 23. marts 2008
poem thirteen - Sanselig tosomhed
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Det er bare så flot skrevet. og godt at du valgte at lægge det på bloggen. Det er sund og dejligt at dele sine tanker og følelser med andre - og stærkt at du "tør" (og det ved jeg jo godt at du gør)
Jeg misunder din evne til at skrive så godt, og så et så varmt og kærligt budskab frem.
Go' påskemandag,
Knus til dig
Send en kommentar