Sønnen

Dette "digt"/denne tekst, er et jeg har haft liggene siden september sidste år.


Jeg har ikke skabt dig, men jeg har formet dig
Jeg var ikke starten, men din hverdag
Du gav mig en mening med livet.
En mening med alt det meningsløse.
Du er guleroden, jeg higede efter at finde i livet.
Du er grundlaget for de valg jeg træffer
Vi har skændes og krammet
Været sure og glade.
jeg har skiftet din ble, og madet dig,
Trøstet og vugget dig
Læst godnathistorier, og leget..
Jeg har været sur og urimelig
Jeg har været konsekvent og streng.
Men du er og bliver min dreng.
Ikke biologisk, og hvad nogle kalder rigtig,
Men i mit hjerte, er jeg din, og du er min.
Det er med stolthed jeg kalder mig din far,
og med stolthed siger: Du er min søn.