poem eight - Finger fletning

Sprudlende, og med en vulkans vildskab
eksplodere forelskelse, latter og lykke.

Man svæver på en sky og livet syntes let
indtil man vågner og rejser sig med et sæt.

Var det en drøm, eller bare en fase
eller er det bare kærlighedens hase.

Indhentet af hverdagen, fortsætter livet
på godt og på ondt, men intet er givet.

Til højre eller venstre, mon vejen er ligegyldig,
muligvis, så længe den ene part ikke bliver dømt skyldig.

Med hænderne flettede, går vi ad vejen, ud i livet, ud langs kajen.
månelystet blinker i søen, men denne gang stiller vi os ikke op i køen.

For køen med hverdag, stress og jag, skal ikke mere være vores sag.
Vi husker hinanden hver i sær, Det er så vigtigt at huske hvad man har kær.




Tilegnet A+J
I er en stor inspiration, Tak for det!