poem nine - Det største fra de mindste

Uden egenbestemmelse, men dog med både mod, vilje og energi
en kraft føre dem frem, ofte efterfulgt af empati.

Noget større har jeg aldrig set, ja tænk hvis det ikke var sket.
Tænk nu hvis livets lygte, aldrig havde fundet hvad jeg i livet søgte

Jeg husker stadig dagen, hvor han puttede sig tæt,
Jeg viste med det sammen at det var dette der ville gøre mig mæt.

På kun få sekunder, vandt han mit hjerte,
dog uden at vide hvad det var han mig lærte.

Jeg havde ledt og jeg havde søgt, op gennem livet
Men indtil han kom ind var intet givet.

Endnu en gang ser jeg at det at give, ikke burde giver grund til at pive
For det at give er gaven i sig selv, nå livet og aften atter går på hæld.