torsdag den 20. september 2007

Det er Tanken der tæller...

Her til morgen, kom jeg lidt sent ud af døren, så morgen hjemme bliver lidt kort, ikke stresset, men travlt.., jeg når det hele, og kommer ud af døren stor set til normal tid.

Men jeg så sidder og nyder køen, mit podcast program i "radioen", den nye lækre dag, der er på vej, så ser jeg at det orange "TOM TANK" begynder at blinke..

Nå, Jeg håber på at der er nok bensin til jeg finder en tank, der plejer ikke ikke at være langt mellem blink og stop i denne bil, men det går alligevel, og jeg kommer ind på en tank, og får fyldt op.

Da jeg skal til at betale ser jeg at mit dankort ikke ligger i min pung... Skidt, Jeg plejer altid at have lidt i pungen....Plejer er død.. Nå , Jeg plejer altid at have lidt i bilen... Plejer er stendød.....
Ind til damen på tanken og forklare hende at jeg lige har stjålet hendes bensin, og ikke kan betale, det må have lydt som jordens dårligst undskyldning, men hun tager det hele med sindsro, det er jo nok ikke første gang tænker jeg.

Hun får nu navn, adresse og telefon nummer, og vi aftaler at jeg kommer forbi i morgen og betaler..

Hmmm, mon hun ringer, hvis jeg nu ikke betaler...

2 kommentarer:

Røveren sagde ...

Jeg tror man bliver pænt meget anmeldt hvis man ikke betaler.

Michael sagde ...

Det tror jeg du har pænt meget ret i.. så jeg betalte naturligvis...