2007, Ja, man sku tro det var lyv.

Året gør på hæld, det er tid til at være glad.
Urets tikken fortæller om årets sidste kvad.

Status over 2007.

2007 var året hvor jeg:
- Var arbejdsløs for første gang i mit liv.
- Blev skilt for første gang i mit liv.
- Fandt mit drømmejob.
- Arbejdede som freelance konsulent for første gang i mit liv.
- Tabte mig 16 kilo.
- Genoptog kontakten til en ekskæreste(på venskablig vis altså)
- Genså nogle rigtig gode venner fra "de gode gamle dage"
- Begyndte at skrive Blog
- Jeg startede akvarieviden.dk sammen med en kammerart.


2008 bliver året hvor jeg:

- Forelsker mig, bliver sindsyg og utilregnelig.
- Stopper med at ryge.
- Taber mig yderligere 5-10 kg.
- Elsker det liv jeg lever.


Jeps så er det ude, og jeg vil straks påberåbe mig min menneskelige ret til at fejle, og min ukuelige tro på at det umulige ikke findes.


Et stor varmt omfagnene Godt Nytår fra mig til dig.


"Errare humanum est perseverare diabolicum"
-Veniam petentibus dare

Tænk at det er muligt..

I går aften .. 2. juledag.. mødes 4 venner, der for nogens vedkommen ikke har haft kontakt med hinanden i over 10 år...

Det var en del af den gamle "klicke" fra ungdommen, der mødes, alle et helt andet sted i livet, end da vi skiltes for lang lang tid siden..
Det mest forygende var faktisk at der efter kort tid opstod "noget", der nok bare har været i dvale i al den tid, og alle svingede(uden W) utrolig godt sammen uden at nogen faldt uden for.
Der snakket om fortid, nu og fremtid, og netop tiden fløj af sted, jeg tror vi alle godt kunne have lyst til at snakke længere, hvilken jo heller ikke er udelukket..

FORDI: En havde efterladt 2 1½ liter cola'er på mit køkkenbord....Så nu er de NØD til at komme igen , om ikke andet så for at drikke cola *S*
Jeg føler mig ellers en smule overbevist om at sådanne pressionsmidler ikke bliver nødvendigt, vi genfandt vist alle noget "bevarings værdigt" den aften.

BaghJul

Så kom vi endelig over på den anden side af juleræs, julegaver, julemad , juke traffik, julekø, og ... ja julesavn *S*
Ikke fordi jeg har faktisk haft en ok jul, ja nærmest hyggelig *S*.
Jeg var med mine forældre og min fætter oppe i de svenske skove og fejre jul, og det var isig selv en skøn aften, men der manglede jo naturligvis min søn, det var ret mærkeligt at fejre jul uden ham, vi fik dog snakket i telefon og ønsket god jul..
Sne blev det jo ikke til meget af, heller ikke i sverige, men det kommer jo nok her om 2-3 ugen( jeg beder i mit stille sind om MASSER af sne, der helst skal måles i metere...).

Nu venter så en fødselsdag og så nytårs aften, så vender den skønne hverdag tilbage, og det bliver nu også rart..

poem nine - Det største fra de mindste

Uden egenbestemmelse, men dog med både mod, vilje og energi
en kraft føre dem frem, ofte efterfulgt af empati.

Noget større har jeg aldrig set, ja tænk hvis det ikke var sket.
Tænk nu hvis livets lygte, aldrig havde fundet hvad jeg i livet søgte

Jeg husker stadig dagen, hvor han puttede sig tæt,
Jeg viste med det sammen at det var dette der ville gøre mig mæt.

På kun få sekunder, vandt han mit hjerte,
dog uden at vide hvad det var han mig lærte.

Jeg havde ledt og jeg havde søgt, op gennem livet
Men indtil han kom ind var intet givet.

Endnu en gang ser jeg at det at give, ikke burde giver grund til at pive
For det at give er gaven i sig selv, nå livet og aften atter går på hæld.

poem eight - Finger fletning

Sprudlende, og med en vulkans vildskab
eksplodere forelskelse, latter og lykke.

Man svæver på en sky og livet syntes let
indtil man vågner og rejser sig med et sæt.

Var det en drøm, eller bare en fase
eller er det bare kærlighedens hase.

Indhentet af hverdagen, fortsætter livet
på godt og på ondt, men intet er givet.

Til højre eller venstre, mon vejen er ligegyldig,
muligvis, så længe den ene part ikke bliver dømt skyldig.

Med hænderne flettede, går vi ad vejen, ud i livet, ud langs kajen.
månelystet blinker i søen, men denne gang stiller vi os ikke op i køen.

For køen med hverdag, stress og jag, skal ikke mere være vores sag.
Vi husker hinanden hver i sær, Det er så vigtigt at huske hvad man har kær.




Tilegnet A+J
I er en stor inspiration, Tak for det!

En aften i byen

Via en datingside på nettet, er jeg kommet i snak men en der ligesom jeg var, nu er midt i en skilsmisse.
Det er ikke på nogen måde en "kommende partner", men nok mere en slags venskab det er opstået, lidt ud af det blå.
I mandags mødtes vi så sådan ansigt til ansigt på en cafe i det nordsjællandske opland, og tiden fløj bogstaveligt talt væk, men vi snakkede og delte erfaring.
Specielt var det "rart" at se at nogen af de ting som man forventer er helt specielt for det forløb jeg var igennem, måske ikke var så udpræget specielt, som jeg havde regnet med.

Selve mødet var lidt mærkeligt (de første 5 minutter), for vi viste faktisk ikke engang hvordan vi hverisær så ud, og havde blot udvekslet et par mails og nogle sms'er, da vi blev enig om at mødes.
Der er omkring 10 års aldersforskel på os, og de 2 skilsmissers udgangs punkt er vidt forskellige, men alligevel havde vi en del at snakke om, ja faktisk mere end jeg regnede med... hvad jeg så end egentligt regnede med.

Man kunne med en smil på læben måske kalde det for en "ikke date", men uanset hvad det var, var det utroligt givende, at få lov til at komme tæt på en andet menneske, man på en måde ikke har nogen større relationer til, og dog alligevel har så meget at snakke om.

At man på mindre end 3 timer kan opbygge en tillig og fælles forståelse, der muliggør en utrolig hudløs snak om ting jeg faktisk kun har delt med ganske få meget tæt på mig...
Det er faktisk tankevækkende, for ofte oplever jeg en opfattelse af at "den slags" tager tid, og det var jo nok det specielle ved dette møde.
Hos mig krævede det mod og åbenhed, og jeg tro der krævet det samme af hende også..

Tænk at den slags kan opstå ud af en "dating" profil...

poem seven - Rich in laugh

No title, no header.
could actually make life better.

No strings, no obligations
might be a start, for new relations.

Hallo stranger, where are you from..
Tell me, from where you come.

Tell me you dreams, show me your wish
do you have children, or just in need of a kiss.

Let us try a common path, let us be rich in laugh.
no one knows what tomorrow brings, so why not just try being each others links.

Links to laughter, connections for life, I not just looking for a wife.
I wish for a soul mate, a lover and a friend,
that makes my heart dance boogie with no end.

I might have to wait to my life comes to an end,
but rather that, than a wife that is not my friend.

poem six - if life had a fix.

Intet at sige, Intet at fortælle.
Savner bare en pige, En at forkæle

Hverdagen er kommet, og livet er godt.
Men ene og alene kan det godt virke som snot.

Min længsel, og mit savn, lyden at dit navn
Navnet jeg ikke kender, får du ikke de tanke breve jeg sender?

Du er ikke en partner,kæreste eller kone.
Men en ven, med hvem livet får en ny tone.

Tænker på om det med date, måske er ved at være "too late"
Når alt kommer til søger jeg jo en soul-mate.

Jeg kan måske lyder lidt nede, men nej det er jo det fede..
At have tiden til at tænke, uden at være bundet af en lænke.

At se livet på ny, kan også være som at svæve på en sky.

Din stemme tæller..

Tryk her for at sætte musik til nedenstående tekst

Det begyndte med de 3, der kom hurtigt flere til.
Så hvad så Naser, hvad siger du,
Skal vi løfte sammen, som et parti, med mening iiii

Tid til fornyelse.. nu.
Det kan du få hvis... du
stemmer med hjertet, og med forstand

Tid til balance her
Ny Alliance er..
klar til at vise dig hvordan

Smalltalk

Jeg havde besluttet mig for at skrive et indlæg i bloggen i dag, ikke fordi der er sket det store, men mere for ikke at gå helt i stå med det.
Siden jeg startede denne blog har der jo jævnligt være nogle (for mig) meget store ting eller følelser der trængte sig på, og det er der ikke rigtigt mere, måske lige bortset fra at jeg er startet på mit nye arbejde, som jeg skrev om i mit forrige indlæg.
Jeg er stadig rigtig glad for det, og er så småt ved at finde frem til den rolle jeg skal udfylde.

Hverdagen er ved at slå igennem nu, og det mærkes nok mest om aften, hvor de sidste timer nogle gang kan være lige i overkanten af stille.. så måske skulle jeg alligevel have et fjernsyn i stuen, bare sådan som lidt baggrundsstøj...

Nu er det jo i virkeligheden ikke baggrundsstøj der mangler tværtimod, men derimod det at dele ens hverdag, men et andet menneske, den samhørighed, og følelsen af at skabe noget sammen og være noget for hindanden..Men det kommer nu nok engang, det er i hvertfald ikke noget jeg vil forcere, til at ske her og nu.

Jeg går nok med en romantisk drøm om at der lige pludselig dukker en op der bare slår benende væk under mig så jeg hverken kan huske mit eget navn og bopæl.... og måske gør der *S*

Nå nu blev det alligevel til længe smøre og det endnu uden at jeg havde noget på hjertet..

Og husk så at gå ned og stemme i morgen... og skulle du være i tvivl, så er det liste Y der skal have et X *S*

Nyt kapitel

Den sidste uge er gået med at få styr på hjemmet, og mange af de løse ende der har været både praktisk og mentalt.
Så jeg har nu en stue igen med sofaer og sofabord (og et lille akvarium naturligvis).
Jeg har fået byttet om på soveværelset, så jeg nu sover i det store rum. Fået konverteret antenne anlægget til digital modtagelse. Så har jeg fået ordnet en brænde bunke jeg havde liggende, og fået færdiggjort min varmeflytnings anlæg på loftet, samt en række andre småting..
Så nu er der rent bord, rent bord til et nyt kapitel.

Kapitlet startede med at jeg havde "første dag" på mit nye arbejde, og sikke en skøn dag.
Jeg magter ikke rigtigt at skive så meget om det, for der er stadig en masse indtryk der fare rundt i hoved på mig, men helt kort var det en rigtig god modtagelse, og nogle rigtigt flinke kollegaer, i et godt, spændende, og udviklende job, som jeg glæder mig utroligt meget til at tage rigtigt fat på.
Tja det var første side i det nye kapitel ... Jeg tror det bliver en god bog..

Nå den nu alligevel var på besøg - glæden

Når livet er godt, og glæden den flyder
Så kan snot være snot, jeg bare nyder og nyder.

Nå alting lykkedes, og alt falder i hak
kan man så tillade sig andet end tak.

At huske det gode, nu det alligevel er på besøg
er vigtigt, nå nu der jo ellers har været kø.
Køen for sorger, og køen for brist
er fuldstændig væk, ja den er blevet pist.

Nu også uden det der var med..

Eller sagt på en anden måde: Nu også uden "med virtuale sofaer".
Ja jeg fandt endelig nogle sofaer der faldt i min smag, så efter lidt rådgivning i forbindelse med farven, tog jeg af sted og hentede dem.

Det er helt mærkeligt, og jeg har stadig ingen ide om hvordan de skal stå, eller retter jeg er har 5 ideer til hvordan de skal stå, men det må den kommende tid vise, måske er det nemmer at se når jeg får anskaffet mig et sofabord.

Jeg var faktisk begyndt at savne en stue, men kan også lide den åbne plads i stuen, men det kan måske kombineres hvem ved *S*

I går fik jeg også pillet lidt ved tag antennen, og fik sat en ny forstærker på , samt hevet og drejet de forskellige antenne.
De spændende var jo så at komme ned og lave en autoscan på fjernsynet efter kanaler, der hidtil mildt sagt har været rimeligt overskueligt (DR1,TV2,SV1,Sv2,Tv4), Specielt efter 15 Oktober hvor svenskerne nu har stoppet deres analoge sendenet, og udelukkende køre digitalt tv..
Så med en ny forstærker, lidt hiven og sliden i antennen, en tilkobling af set-top boksen til fjernsynet, er der nu udelukkede digtal tv i alle antennestik i huset..
Og den der autoscan.... tja lige omkring 35 kanaler, hvoraf kun 11 er gratis(ikke betalingskanaler).. og det er vel og mærke udelukkende på et par almindelige tagantenner.

Tryk på...sikke en dag..

Denne dag (Tirsdag) har nok været en af det mest indholdsrige i meget lang lang tid..... og så oven i købet på den fede måde..
Dagen startede med en henvendelse fra et firma jeg tidligere har været ansat i, hvor jeg havde søgt en stilling igen, og havde været til samtale, men efter 1 måneds tavshed havde jeg opgivet at høre fra dem, men her til morgen lå der en besked på telefonsvaren og at jeg havde fået jobbet, og at jeg kunne have kontrakten dagen efter hvis jeg meldte tilbage hurtigt.
Nu var det bare sådan at jeg ovenikøbet havde en ny jobsamtale senere i dag, det var en samtale jeg var meget spændt på, for alt tyder på et totalt drømmejob, den slags der næsten altid viser sig til samtalen at et flop, eller som ikke kan træffe en beslutning osv. osv.
Jeg besluttede at tage med til samtalen, da jeg havde hørt og læst meget der virkeligt talte til firmaet favør, både hvad angår medarbejdere, altså som arbejdsgiver, men også renommé, vækst og udviklings muligheder lod der til at være plusser ved, ja det var næsten for godt til at være sandt.
Efter samtalen, ja faktisk allerede inden den sluttede, havde jeg besluttet mig- hvis jeg altså fik lov at vælge, og valget var ikke svært, lige bortset fra en enkelt ting.
På ved det første job var der en ting der virkelig trak, og det var en rigtig god kollega og ven, som jeg har arbejdet sammen hele mit liv,(eller i hvertfald 6-7 år) en kollega jeg virkeligt har savnet, ikke kun som kollega, men som ven og sparringspartner såvel privat som fagligt.

Af årsager der ikke er grund til at komme ind på her, valgt jeg nummer 2, for det var min nummer 1 *S*
D.v.s at jeg kom ikke til at arbejde sammen med min tidligere kollega, men fandt nu endeligt mit nye drømme job, som jeg har ledt efter i snart 1½ år.
Og som en bonus var der faktisk også her en tidligere kollega og ex-kæreste og Ven, som faktisk skal have æren for at fik nys om stillingen inden den blev slået op.
Ja men kan ikke få det hele, Men det er dæleme tæt på!

Allerede 2-3 timer efter samtalen i dag havde jeg kontrakt til gennemlæsning, og vi har nu aftalt at jeg starter på næste tirsdag. Life is good!

I skovens dybe stille ro.

Efter en weekend i de svenske skove, jeg klar til en særdeles udfordrende uge.

Som nævnt blev weekenden tilbragt i mine forældres hus/hytte/rødtorp i sverige, et pragtfuldt fristed, med dejlig ro, natur til alle sider, vindens susen i trætoppende, en elg's muu'en i baggrunden, og bedst af alt min søns glade stemme "Skal vi spille fodbold, Far?"...

Vi var der oppe sammen med mine forældre, og nød alle hvert sekund.
Måske lige bortset fra da jeg blev tvunget ind i et spil ludo, der bestemt ikke er min favorit *S*
Men ellers en pragtfuld weekend.
Det var dog lidt hårdt at sige farvel til sønnen da han igen skulle afleveres, måske også fordi der er opstået en temmelig kølig luft mellem ex-konen og jeg, noget der opstod efter eterårsferien, men jeg er egentligt ikke helt sikker på hvad det er, og der bekymre mig heller ikke i samme grad som det ville have gjort for bare en måned siden.
Måske er det bare den naturlige process vi skal igennem, et slags endeligt farvel, og adskillelsens luner...Det må tiden vise...

Over and out.

Bare ring...

Ja, som overskriften siger kan i bare ringe i dag, der er ingen chance for at forstyrre mig....
Telefonen ligger nemelig derhjemme....
Det er med et godt gammel (jysk) ord "temmelig træls", og tilmed skræmmende hvor afhængig man er blevet af mobil telefonen.
Den er min kalender, min kommunikation mod omverden, min "Hov jeg skal da lige snakke med .." ting....
Hm mm Jeg ved jeg har en aftale i dag... gav vide hvad det var, og hvad tid det er...?? Nå de ringer nok....Øh næ, det får jeg så nok ikke glæde af..

Akvarie gadget til bilen

Langt om længe kom der så en pakke til mig på posthuset, Jeg havde bestilt nogle streamer til bilen....Jeg kunne ikke lade vær..
Velkommen til www.akvarieviden.dk *S*

Så skete det, valget er en realitet

Totalt ud af det blå kan det for mange syntes at valget blev udskrevet, men timing betyder alt, og det er nok ikke tilfældigt at:
- Der er ingen verserende skandaler i regerings partierne. (Og det er efterhånden sjældent)
- Danmark er på vej ud af Irak (Som om der er noget storslået i at bagge ud af noget man kun er halvfærdigt med)
- Regerings skatte reform er endnu ikke slået igennem (for det ville jo keddeligt at opdage for befolkningen at den er totalt virkningsløs for langt de fleste danskere)
- Ingen medier havde forudsagt det denne gang.(Det giver nok prestige at vise hvem der bestemmer, så virker man mere handle kraftig.

Men alle der nu jubler over at vi endelig skal have en ny regering:
Ja ja, lad og nu se, de 2 midter partier kan rykke meget rundt(Y & R), men det ydeliggående parti(O), har desværre stadig et par mandater der skal tælles med.
Her tror jeg Ny Alliance kan gøre en forskel i dansk politik.!

Hvis du er i tvivl, tænk på bogstavet Y , Det er bogstavet med fødderne solidt plantet på jorden, der rækker hænderne ud til begge sider for at samarbejde, og er der noget vi mangler i dansk politik er mere samarbejde, og mindre mudderkast...

Dagen i dag

Tja så oprandt også dagen hvor jeg er halvvejs mod pensions alderen, og i modsætning til i går har det været en dejlig dag, selv om alt det med job osv dukkede op.
Dagen er kendetegnet ved at mindst 2 stk. Hr. Larsen har fødselsdag(den ene hedder Kim, nærmere introduktion er vel overflødig for de fleste).
En del lykønskninger tikkede naturligvis ind, men bedst af alle var naturligvis da sønnen ringede. (Så bliver man sku helt varm om hjertet)..
Aften forgik hos mine forældre der til lejeligheden havde frembragt endnu et festmåltid, med en skøn dessert. En skøn afslutning på en god dag...lige nu ser det ud til at der - teoretisk naturligvis *S* - er håb for fremtiden..

Og så lige et par ord til alle jer der læser med, og specielt til alle jer der lægger en kommentar, I er skønne, tusinde tak for jeres opbakning, I gør virkelig en forskel for mig, en forskel der rækker langt ud over denne blog...

Job job job job.. og så arbejde

Så er de lidt over 3 måneder med det midlertidige arbejde, jeg før har skrevet om, ved at være slut, der har gennem den sidst måned været tale om en forlængelse af det, men det blev så endelig afklaret i dag..
Jeg stopper der som planlagt 31/10, de vil sige om en uge...
Hvad så nu spørger mange om....
Jeg har et par ansøgning ude et par meget spændende steder til en fast stilling, hvilket helt klart er at fortrække, også fordi det netop er et par meget spændende stillinger, hvor jeg kan se mig selv være i lang tid frem over.

Men det er jo ikke alle stede de er lige hurtige til at tage en beslutning, og i løbet af en uge vil retfærdigvis nok være for meget at håbe på.
Så det rekrutterings bureau jeg er ansat gennem, yder en helt igennem virkelig professional indsats for mig, men samtidig med respekt for deres klienters (for mig, kommende arbejdsgivere) behov.

Så er du i IT branchen og har et godt CV, så kontakt dem, de har mine varmeste anbefalinger.

Så den næste uges tid kan enten være endnu et step i min konsulent karriere, eller starten på en nyt stabilt kapitel i mit liv. Bestemt en spændede tid, men også med en stress faktor over normalen *S*

Fjern tæppet!

Først vil jeg lige sige at det føles lidt som det sammen og det sammen jeg skriver om igen og igen, og specielt de sidste 2 dage har jeg nok nærmest kunne sammenlignes med "premenstruel, uligevægtig, hormon forstyret kvinde i dyb depression".
Det er det sammen ævl der køre igen og igen, tankerne der flyver tilbage til den gang alt var så lyserødt og idylsk, ja jeg har mindst levet i en morten kock verden, med den sukkersøde romantik der bandt både min verden , vores forhold, vores liv sammen, til tider kan jeg slet ikke komme på at der var nogle "fejl" eller mangler i alt dette....

Og det er måske i virkeligheden det mest skræmmende, at den rene fakta ikke rigtig tæller......
For der giver god mening at det er svært at bære, og hård at komme over hvis det virkeligt var sådan.. Men det var det jo ikke.... så hvorfor bliver jeg ved med at narre mig selv?, Hvorfor gøre det sværere for sig selv end nødvendigt?

En ting er sikkert, Det lyserød tæppe der dækker mit hukommelseslandskab, det skal væk!.

Reboot procedure - NERDS ONLY

Dette indlæg henvender sig nok mest til de mere nørdede læsere, høre du ikke til den kategori, så bare spring videre til næste indlæg... *S*
----------------------------------


Som en pc der lige er blevet rebootet...
famler fabrilsk efter min post procedurer...

Starting POST procedure..
Hardware check....
Ram [OK]
Moveble parts [OK]
Light Sensor [OK]
Taste sensor [OK]
Smell sensor [OK]
tempature sensor [OK]
Tempature within range [OK]
CPU status: [unable to verify]
CPU model: [Rollercooster v1.3]
CPU [assuming normal operation]
Hardware check complete.

Starting BOOT procedure..
Looking for boot media..
Boot media found
.. Booting /body/brain/initials [OK]
.. Booting /body/brain2/genitials [!]
Looking for Hibernation status..
Hibernation area not found.
Locating hardware
.. Hardware arms found. [OK]
.. Hardware legs found. [OK]
.. Hardware torso found [OK]
Locating 2. brain..
.. not responding, might be busy[BUSY]
Locating perimetiter utilitys [OK]

Activating mode=Awake [WAITING]
.. no response
Activating mode=Awake 2 [WAITING]
.. weak response
Activating mode=Awake 3 [OK]

Activating RAM
.. select spool from yesterday [OK]
Memory activated...
.. Stress level HIGH.. [WARNING]
. no respons from NIC [WARNING]
.. no respons from NIC [WARNING]
... no respons from NIC [WARNING]
BSOD activated, awaiting reboot.

Empathogenistis sort tale.

Endnu en tur er indledt i den kvalmene forlystelse.
Årsagen er ganske tydelig for mig, men høre af hensyn
til de involveret ikke til i en offentlig blog.

Men det handler kort fortalt om at jeg nu er blevet grebet af nogle følelser
der ikke rigtig kan retfærdiggøres, og som jeg ikke rigtig har ret til..

Nok lidt på samme måde som hvis man sælger sin dyrebare bil,
og den nye ejer ikke passer plejer den som man selv har gjort,
men køre ræs i den, laver buler og skrammer...
Det gør ondt inde i hjertet at se og høre, men bilen er jo solgt,
man ejer den jo ikke mere, har ikke ansvaret for den mere..og alligevel
er det "min bil", og bare det at andre køre i den, er en fuldstændig uudholdelig tanke.


Hmm det blev sku en mærkelig tekst denne gang, sort for nogen grå for andre...

-Livet er overvindeligt, og til tider uoverkommeligt..
Men det er i sådanne tider vi ved at vi lever.....

Dagen idag burde erstattes af et "Noop", programmet køre videre i morgen.

Ensomheden

Så ligger vi her igen, os 2 sammen tæt omslynget,
varmer hinanden, der er kun os 2,
tæt sammen krop mod krop.
Vi har varmet hinanden så mange gange før,
men denne nat er speciel, denne nat handler ikke bare om varme,
men også tryghed, tillid og troskab.
Vi 2 vil andrig svigte hinanden,
du vil altid være der for mig,
altid være klar til et kram, til at putte tæt sammen.

Du vil aldrig kræve beviser på min hengivenhed,
eller betvivle mine hensigter.
Du ligger i min seng og venter på mig,
straks jeg er der, er du klar til igen at putte sammen med mig.
Det bliver aldrig erotisk, vildt eller sanseløst,
men tætheden og samværet er uden sammenligning.

Men ak min kære, på et tidspunkt skal også vi skilles,
vi skal være væk fra hinanden for bestandig,
jeg vil finde en anden at putte med,
og du vil ligge i de brugtes bunker og sygne hen,
mens du venter på de varme flammer der for sidste gang skal give dig varmen.

Men i aften .. i aften er der kun os 2, dig og mig i hindandens arme.

Kære dyne, du er det skønneste jeg ejer..
Denne nat.. lad os nyde den.




---

“Friends will keep you sane, Love could fill your heart, A lover can warm your bed, But lonely is the soul without a mate.”

De satans fugle

For en lille månedtid siden fik jeg sammen med min far renoveret 2 vinduer i i huset, hele huset er med koblede vinduer, du ved de gammeldags, med 2 rammer, så når det skal pudses vinduer er der dobbelt så meget at pudse..
Renoveringen gik i alt sin enkelhed på at fjerne (resterne af) det gamle kit, give træet noget olie, og skifte stifterne der holder ruden på plads, og så sætte nyt kit på .
Det forløb sådan set og, måske lige bortset fra en enkel rude der ikke kunne klare afrensningen (men det blev en forsikrings sag, så det var ikke noget problem).

Her i dag ville jeg så lige se om og det var begyndt at stivne lidt, og opdagede til min gru at fuglene havde siddet og hakket i det, eller rettere havde ÆDT omkring 2½ meter kit lags underkanten af begge vinduer!!
Kitten indeholder meget olie (Linolie), og dette ynder fulgene at æde, specielt i den kolde tid, da der er masser af energi i det(pga. olien), dette er ikke et ukendt fænomen, men den slags der kun sker hos naboen....


Så jeg måtte i gang igen, dog var afrensningen relativt nemt da det meste af det kit der var tilbage stadig var rimeligt blødt.
Bagefter blev det behændigt dækket af med plastik folie men et par gråspurve sad og pip-grinede i det nærmeste træ.
En times tid efter, var jeg lige over og kigge igen, og der var allerede mærker efter et næb igen, det blev udbedret endnu engang, og plastiken blev sat for endnu en gang, og et par brede bræder blev sat for de nederste 20 cm af vinduet, og 5-6 større kampesten ligger nu på den udvendig vindueskarm og holder plastik og brædder på plads..

Nu håber jeg det kan gøre det, for næste skridt en er haglbøsse......

Jeg savner de store Navneord

Findes der noget bedre end at læse en god Bog, fra før 1948, du genkender dem måske, hvis du engang har haft fat i sådan en, på de store Bogstaver på alle Navneord.
For mig giver det Glæde og meget nemmere Forståelse af en konkret Tekst..
Men det er måske lidt svært at læse for dem der aldrig har prøvet det før?

I Starten troede jeg at det blot handlede om alle vigtige ord i Sproget, men har nu senere fundet ud af, at det som sagt kun er Navneord der blev skrevet med stort Forbogstav.

Skal vi ikke genoplive denne forfriskede Stavemåde fra før 1948...?
Om ikke andet så får man Styr på igen, hvad der er Navneord og hvad der ikke er *S*
... Og det er ikke helt nemt for mig ihvertfald *S*

Løgnen

Ikke alt jeg har skrevet på denne blog er kommet ud til alles skue, men her er et lille digt, der har ligget her, tilbage fra en svær tid, det nu er klart til at komme frem i lyset.
Det stinker af foragt, had, og bitterhed, men det var nok der jeg var da jeg skrev det..
---

Løgnen du skjulte, er det der gør det svært,
-specielt fordi du ikke sagde det, før jeg selv fik en fært
En færd af løgnen, og en fornemmelse så sær.
tanken om dig med en anden, fik mig til at dømme dig som mær.
Når grundlaget er kommunikation og ærlighed
kan løgnen vel næppe være lavet på kærlighed.
Din tavse tale og løgnens substans
Var det der skabte den største dishamonans.

Fase 4

Efter en lang (en månedstid i hvertfald) pause er det vist på tide at komme i gang med denne blog igen.
Meget er sket siden, og så igen er der ikke nogen radikale ændringer, Jeg har dog personligt rykket mig et godt stykke efter en række op og nedture i den efterhånden berømte rutschebane.
Ex-konen og jeg har fået snakket sammen igen, og det gav lige nogle skvulp, men en snak var rigtig godt, og det er vist igen blevet gensiddigt med at det aldrig vil komme til at køre for os sammen.
Så meddelte sønnen at ham og mor skulle til tyrkiet på efterårsferie, hvilket udløste et 2-3 dages turpass til rutchebanen igen, da det jo var dernede hun havde sammen med en på ferien for snart 100 år siden(eller er det en 4 måneder siden?), men efter en snak igen faldt det også til ro omsider.
Møbler...Ja dem er der stadig underskud af, så det var en opgave jeg kastede mig over, men besluttede igen at vente til der er kommer lidt mere styr på den økonomiske situation, -"desværre" faldt jeg så over en annonce med et 250Liters akvarie -bortgives, så den har var jeg en tur i høje Gladsaxe... og et akvarie er jo også en slags møbel, oven i købet et smukt et, om end det ikke er så behageligt at side i....men pyt..

Jeg tror jeg efterhånden er ved at nå til fase 4 i skilsmissens faser, men sandheden er nok snarere at jeg på nogle områder svinger mellem 3 og 5...og vil sikkert gøre det noget tid endnu...og det er faktisk ok, så længe det gør fremad..

Nå, det var vist en lille update siden sidst.....

Kedsomelig kreativitet

Det slår mig hvor travlt alle har, og hvor timet alt skal være, ikke fordi jeg ikke selv har det sådan , min kalender i min telefon er nærmest min bibel, men det slog mig pludseligt at alle de gode ideer, de konstruktive løsninger og innovative projekter ofte er skabt ud fra ... ja kedsomhed..
Vi mennesker magter ofte ikke at kede os mere end 20 sekunder af gangen, så er tankerne allerede et nyt sted, om det så er årets ide til ombygning af huset, eller tankerne omkring skænderiget med partneren eller en kollega, er egentligt ikke vigtigt.
Det vigtige var at der var tid til netop den eller de tanker der pressede mest på.

Jeg tror generalt vi har alt for lidt tid til at kede os i dangens danmark, og så er begrebet "at kede sig" ofte negativt ladet.
Jeg fortalt min kiropraktor, men jeg jeg gik hjemme efter at være blevet fyret at jeg ingen problemer havde med at fylde tiden ud, og at jeg faktisk afsatte til at ked mig.
Hendes reaktion var egentligt stik modsat af hvad jeg forventede, nemmelig at "hun aldrig kedede sig, for hun havde masser af spændene ting i sit liv".
Om det var mig der ikke formåede at få mit budskab frem, eller at hun simpelthen ikke kunne høre at det at kede sig ikke var noget negativt, eller mangel på fantasi, det ved jeg ikke, men det er desværre en holdning jeg har mødt flere gange nu.
Når jeg tænker efter er de fleste af mine ideer eller løsninger kommer ud fra kedsomhed, enten hvor jeg bestemt mig til det, eller helt spontant.

Nogle vil måske nikke genkendene til at mange gode ideer kommer i badet, stedet hvor man ikke kan fortage sig ret meget anden end rent praktisk at vaske sig, eller bare nyde det varme vand, et sted hvor ens koncentration ikke er påkrævet af nogen eller noget. (såfremt man er alene i badet vel og mærke *S*).


Tjaa, det var mine kedelige tanker for denne gang...

Kom så... Vær nu lidt kedelig ik' !

Dræbt af Chokolade..

Først på ugen var jeg ude og spise med en Ex-kæreste, en vidt hyggelig aften, jeg ikke har haft tid til at skrive om før nu.
Men det var rigtigt hyggeligt, Vi lagde ud med en middag på reefnbeef, med det møreste kød jeg har fået længe, rigtigt lækkert, men det var ikke meget det var (trodede jeg)...
Desserten, der ubetinget(på nær det gode selvskab naturligvis) var aftens ubestridte højdepunkt, er smukt beskrevet her, og er bestemt et forsøg værd, hvis man som os er til chokolade...
Resten af aften forgiv i lige så godt selvsskab ombord på et smukt skib i nyhavn.
Alt i alt er rigtig hyggelige, rolig og afslappet aften.

Det er Tanken der tæller...

Her til morgen, kom jeg lidt sent ud af døren, så morgen hjemme bliver lidt kort, ikke stresset, men travlt.., jeg når det hele, og kommer ud af døren stor set til normal tid.

Men jeg så sidder og nyder køen, mit podcast program i "radioen", den nye lækre dag, der er på vej, så ser jeg at det orange "TOM TANK" begynder at blinke..

Nå, Jeg håber på at der er nok bensin til jeg finder en tank, der plejer ikke ikke at være langt mellem blink og stop i denne bil, men det går alligevel, og jeg kommer ind på en tank, og får fyldt op.

Da jeg skal til at betale ser jeg at mit dankort ikke ligger i min pung... Skidt, Jeg plejer altid at have lidt i pungen....Plejer er død.. Nå , Jeg plejer altid at have lidt i bilen... Plejer er stendød.....
Ind til damen på tanken og forklare hende at jeg lige har stjålet hendes bensin, og ikke kan betale, det må have lydt som jordens dårligst undskyldning, men hun tager det hele med sindsro, det er jo nok ikke første gang tænker jeg.

Hun får nu navn, adresse og telefon nummer, og vi aftaler at jeg kommer forbi i morgen og betaler..

Hmmm, mon hun ringer, hvis jeg nu ikke betaler...

Turning back time - Michael learns to live.

Tænk hvis tiden lod sig stille,
-hvis man dog bare på uret kunne pille..
Så tiden igen var tilbage,
til hvad jeg husker som de gode gamle dage.

Man Ak, så ville jeg ikke have den viden
som jeg har fået siden
med tiden.

Min øjne havde nok stadig været lukket
jeg havde stadig gået og mukket.
og mit sind være slukket.

Så vi lader tiden blive
lader livet sive
uden at pive.

Den finansielle sektor - sponcered by me

Skødet er skrevet, og gælden står nu i mit navn, og inden længe bliver ex-en en del mere solvent.
Kort sagt så jeg i banken i dag og underskriver en regnskov, egentligt ufatteligt med papirer
der flyder rundt i systemet i sådan en bodeling.
Jeg har indtil videre betalt 5600 i tinglysnings afgifter, og der uden andre former for gebyrer og ydelser, der så kommer oven i (der så er 2-3 større større).
ja ja jeg er da med til at holde den finansielle sektor i sving *S*
Åhh ja og så er der lige syns afgifter på bilen, de er vel i samme kategori.... og i samme måned *S*

poem Five - Når ord går i hi.

En uindfriet forventning, er ofte blot nogle ord
-der aldrig er blevet sagt, ja ofte noget man tror
En mening, eller et ønske, der aldrig rigtigt kom frem
-så kan snakken sammen hurtig blive temmelig tam.

De ord der aldrig blev sagt, de skaber meget rod
-de ord der aldrig kom frem, tyder ikke på mod.
Rod i samværet, og samvær uden mod,
Det er ikke en cocktail jeg vil kalde god.

Luft dine tanker, lad ordrerne flyde
Gå dog ikke der og lad det syde.
Få dog luft, slip det fri
Du opnår ikke noget ved at gå i hi.

Spørgsmålet er dog, om det kom så vidt
Om jeg egentligt ville lytte, hvis du åbnede op for dit.
Ville du overhovedet trænge igennem, min overbærende skal
eller endte det med endnu et knald!

poem Four - Med livet som indsats

Hverdagen.. revet op med rod,
-livet får et spark med din fod.
Trygheden, der var så sikker,
-som uret i en bombe der tikker.

Med livet som indsats, tager jeg turen
-men gang på gang rammer jeg muren.
I livet rutschebane køre jeg rundt,
-dette kan umuligt være sundt.

Tilliden der forsvandt, bort som en skygge
-væk er varmen, glæden og hygge.
Mon den kommer tilbage, ligger den bag en hæk?
-måske kan jeg bare ikke finde den, måske blev den aldrig væk.

Kærligheden der aldrig blev væk, men dog forsvandt,
-nem er den ikke, det er i hvertfald sandt.
Nu ser jeg at værdien lå gemt i det at give,
Ikke bare noget jeg havde og lod sive.

Frihed høre man skulle være så godt,
Men det der tæller er faktisk småt.
Det er detaljen i hverdagen, der giver livet sin essens,
-friheden skaber ikke noget for mig imens.

poem Three - Soulmate

with no Soul mate, I am never Late.
with no Son, it not really Fun.
with no one Missing me, life has no "Weeeh".
with no Trust in People, no Disapoitment awaits.

just me, myself and I, it's like Living on a Lie.
no Meening, no Purpose, no one to Nurse.
no Soulsharing to host, is what I Miss the most.
the Past is the past, and a Chapter is closed.

poem Two - Make me smile

To make my face form a smile, you just wait for a while.
Im proberbly not fast, but am there to last..
Let me at least see your smile, on that, I can walk a mile.

poem One - Blood sugar

Low on sugar in you blood
Would't help you a lot
You need your food, cake and candy, Or at least a little brandy
To keep you in the mood, that you are know for dude.


Skrevet mest for sjov til nuserkillingen (også kendt som den selvdøde Gnu) *S*

Life goes on..

Ja dagene går, processen fortsætter. stadig med op og ned ture, men det er lige som om de enkelte perioder bliver længere og længere, og ikke helt så udslagsgivende som før.
Savnet er der dog stadig.
Specielt efter en dejlig weekend, hvor sønnen var over hos mig og overnatte, vi havde nogle rigtigt dejlige dage/timer sammen.
Her kan man virkeligt tale om kvalitets tid, jeg slipper jo alt andet, er kun tilstede for ham, noget man nok skulle have gjort for længe siden, men bagklogskaben kan ikke rigtigt bruges til noget.
Sikkert er det ihvertfald, at han nu fortæller mig ting han ikke ville have gjort for 4 måneder siden, ting som normalt var forbeholdt mor(Mor er jo den bedste i veden, mon ikke alle børn har det sådan), men det er skønt at der ligesom er kommet en anden kommunikation mellem os, hvilket naturligvis nok også hænger sammen med at vi nu er mere koncentreret sammen.

Skattereformen

Nedenstående er stik mod sædvane tyvstjålet, men det kan næppe skrives bedre, hvorfor jeg heller ikke har forsøgt....
Der er link til kilde tekst i bunden.

------
Jeg håber inderligt, at Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, SF og hvad har vi af socialistiske partier, efterhånden fatter budskabet i nedenstående, ellers vågner de en dag op og opdager, at der ingen er til at betale regningen, men så er det for sent!

Ti personer, der hver dag går ud på restaurant og spiser middag sammen. Den fælles regning på restauranten ender hver dag på 1.000 kroner, og de ti deler den op på nogenlunde samme måde, som vi betaler skatter her i landet.

De første fire - de fattigste - skal derfor ikke betale noget.

Den femte skal betale 10 kroner, den sjette 30 kroner, den syvende 70 kroner, den ottende 120 kroner og den niende 180 kroner. Den tiende, den rigeste af dem, skal betale 590 kroner.

Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er de glade for den måde, de deler regningen på. Lige ind til restauratøren pludselig giver dem rabat. »Eftersom I er så gode kunder,« siger han, "giver jeg jer 200 kroner i rabat på jeres middage".

En middag for ti personer koster derefter 800 kroner. Gruppen vil stadig betale regningen på samme måde, som vi betaler skatter her i landet.

Så de første fire bliver ikke påvirket: De skal stadig ikke betale. Men hvad med de seks andre - dem som betaler - hvad skal de gøre? Hvordan skal de fordele rabatten på 200 kroner, så alle får en lige del? Og nu skal man holde ørene stive: De finder ud af, at 200 kroner divideret med seks bliver til 33,33 kroner. Hvis de trækker det beløb fra hver persons andel, skal den femte og sjette person have penge for at spise. Restauratøren foreslår, at det mest rimelige vil være at reducere hver person regning omtrent jævnt, og han sætter sig til at regne på, hvad hver person skal betale.

Resultatet bliver, at også den femte person kan spise gratis, den sjette skal betale 20 kroner, den syvende 50 kroner, den ottende 90 kroner, den niende 120 kroner. Den tiende skal betale 520 kroner i stedet for de 590.

Alle seks personer får en lavere pris end tidligere, og de fire første kan fortsat spise gratis. Men så er det, at én i selskabet begynder at sammenligne, hvad de hver især har sparet. De står uden får restauranten. »Jeg fik kun 10 kroner af de 200 kroner,« begynder den sjette person og peger på den tiende. »Men du tjente 70.« »Præcis,« siger den femte person. »Jeg sparede også bare en 10´er. Det er uretfærdigt, at han fik syv gange mere end mig!« »Det er sandt,« råber den syvende person. »Hvorfor skal han have 70 kroner, når jeg kun fik 20? De rige skal altid have det bedre!!!« »Hør et øjeblik,« forsøger de fire første. »Vi fik jo overhovedet ingenting. Det her system udnytter de fattige.«

De ni personer omringer den tiende og giver ham tæsk. Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de ni andre sætter sig til bordet og spiser uden at vente på den tiende. Da regningen kommer, opdager de noget. Der mangler 520 kroner...

Kilde: http://debat.dr.dk/default.ns?strItemID=forum&action=viewcontribution&intContributionID=28600

----

Jeg foreslår...

At mandage for fremtiden indlemmes i weekenden, det vil give et mere rimeligt forhold mellem arbejdsdage og fritid (4/3).
Måske skulle vi med det samme lave fredag til en halv arbejdsdag, så fordeligen hedder 3½/3½.
Det vil give plads til alle børnefamilierne, mindske stressen generalt i samfundet, og skabe flere arbejds pladser..
Men hov tænker du måske, Det er jo i forvejen mangle på arbejdskraft, men det er der også råd for...
Vi skal for det første nedlægge vores koncentrations lejre(flygtningelejre), og sende dem der kan ud i arbejde, godt for dem, og godt for os..
Og mangler vi flere hænder, ja så lemper vi flygtninge politikken tilsvarende...
Og nu er ved de større ændringer, hvad så med at vi med politisk magt nedlægger et yderligtgående, menneskefjendsk og udansk parti til fordel for: Dansk Folkempati

Det var så dagens yderliggående mening for i dag ...

Sommeren er slut

Ja hvilken sommer tænker du måske, har den været der ??

Tja hvis man skal tro de mest pessimistiske vejr profeter, sluttede sommeren i efteråret 2006, og i år blev foråret så afløst ikke af sommeren som vi er vant til, men af regntiden.
Vi har i år i danmark( ja faktisk også mange andre lande i både Europa og US.) fået så meget regn så ofte at det begynder at tangere en real regntid...

Måske vi officielt skulle afskaffe sommertiden i den forbindelse, evt. afløst af regntiden, det ville være nemt at huske... Uret skal en time frem når vi tager paraplyerne frem, og en time tilbage når vi lægger paraplyerne tilbage.

Og hvis de samme nedbørs mændger fortsætte, bliver der glæde i små dansk hjem henover vinteren, så kan de små børn der kun har oplevet sen sporadisk virkeligt få styret deres lyst, og det endnu mens mor og far må blive hjemme, da politiet jo fraråder al udkørsel ved over 10 cm sne, eller hvis der er vind nok til at de sidst blade kan blæse af træerne.

Helt så galt som ovenstående scenario går det nok ikke (de først 2-3 år i hvertfald), men der er vel efterhånden ingen der efterhånden kan være i tvivl om at der er ved at ske noget radikalt med vores klima, og at vi kun lige har snuset til starten.
De forskellig vejr eksperter er stadig ikke enige om, om vi har fremskyndet en kommende istid, eller og vi har udsat en påbegyndt istid, de er ikke enige om havet vil stige 4 cm, eller 4 meter. det er ikke engang helt enige om det er et menneske skabt eller naturlig udsving i klimaet.
Fakta er bare at vi nu får markant mere regn end tidligere, og i markant større mængder af gangen..

I mens ævler politikere stadig i håbløse valgtaler uden visioner om at få danmarks alternative energiforsyning op på 20%, og folketings politikere brokker sig over kommunal politikere om manglende placering af vindmøller, mens den danske stat støt og massivt har nedskåret støtten til opsætning af vindmøller, og samtidigt, har man forsømt at udbygge den offentlige transport så flere end nogen sinde før bruger bilen..... Wake op Call ! , din kælder er oversvømmet, dine træer er vælter, vi har fået hagl på størrelse med dueæg i danmark... Kom nu ind i kampen.....

Som vælger vil jeg gerne se en plan for hvornår vi er 80% forsynings dygtige med den alternative energi, og det skal ikke være i år 2040 !!!

Enkelte partier har efterhånden set at der kræves en stillingtagen, og forhåbentligt efterfølgende aktion på det, men det er ikke godt nok, så se at komme gang derinde, smid tøflerne, og kravl ud af jeres små private rygerum, og se så at få gjort jeres arbejde...

Op og ned er lige langt.

Tiden læger alle sår siger man, og det skal så ment nok passe...
I øjeblikket bliver det mere og mere hverdag at være alene, single og gøre alt selv.
Og jeg har det egentligt fint med det..sådan efterhånden, og havde egentligt den opfattelse
af det at jeg faktisk var ved at være over den her skilsmisse, eller separation som det egentligt er.

Så efter en snak (hvis indhold jeg ikke ønsker at gengive her) med X'en, gik det op for at jeg er langt fra "over det", der er bare sket det at der er kommet lidt rutine over hverdagen igen, men "over det" er jeg nok lang fra, måske netop derfor er det vigtigt at jeg holder den "pause" som jeg har lovet mig selv.
Jeg fik i hvertfald noget at tænke over i forbindelse med muligheden for om vi engang ville kunne finde sammen igen, om jeg ville være i stand til at stole på hende igen.. sådan rigtigt.
Jeg har svært ved at se det i dag, Jeg har faktisk svært ved at se mig selv i et fast forhold overhoved den kommende tid, jeg tror alt det her kræver tid før det rigtigt bundfælder sig, så man kan tænke klart igen...

Dagen i går bød også på en glædelig nyhed: En af de henvendelse på mit CV, som jeg havde reageret på, har nu resulteret i en samtale, som jeg skal til på torsdag, jobbet lyder ret spændende, faktisk meget i retning af et drømme job, nu skal vi bare have afklaret om de kan bruge mig, og om arbejdspladsen som helhed er interessant, og så naturligvis lønnen, den er jo heller ikke uinteressant *S*

DELL, Hvis du vil være lykkelig.

Efter snart en lang månedes hårde prøvelser med en server der ikke kunne klare over 22 grader varme, og flytninger mellem 2 andre servere, der desværre aldrig kom til at virke helt optimalt, men dog virkede... Fik vi i går aftes flyttet ind på vores nye server..
Tilfældet ville at det blev en Dell server, et mærke jeg altid har elsket, primært på grund af min egenskab som doven..., for det virker altid.
Det er nok lidt noget med at Freebsd og Dell fungere dejligt, nærmest som en symbiose *S*
Eller også er det måske bare mig, der bare føler mig lidt gladere ved begge ting.

Det er nu rart at vi nu ikke skal bruge alt den tid på at holde en server i luften, og kan koncentrere os om det mere sjove, som fisk for eksempel, og så lige naturligvis alle de ny udviklinger i funktioner vi har i gang, men som har stået stille den sidste måneds tid.

Alt i alt kan man vel sige at det giver lidt ro, til alt det sjove...

Tivoli tur

Der er sket en del de sidste par dage, men det bedste var nok en tur i tivoli med sønnen.
Sønnen og jeg var inviteret i tivoli af farmor (min mor). og det blev en skøn tur.
Sønnen ved lige ved at køre mig ned, for da farmor ikke er til de vilde ting, var jeg med hvergang, så det blev til utallige ture i både Rutschebanen og Odins Ekspressen, samt en lang række andre forlystelser, kun afbrudt af en skøn pause med kaffe og kage, samt en unaturlig stor candyfloss til knægten.
Der var ikke de store aha oplevelser, men det var en pragtfuld dag, han er nu skøn...
Og tivoli er jo heller ikke et dårligt sted at hygge sig.

Mit verdenbilled

Inspireret af et par andre blogs her og her, måtte jeg også have mit verdensbillede på min blog.
Ja man tror man har rejst meget, men når det komme visuelt frem på en skærm, sådan rødt på lyseblåt, er det jo faktisk en ganske lille procentdel man har set...



create your own visited countries map
or vertaling Duits Nederlands

Søg og du skal finde.

Banken ringede og meddelte at jeg kunne få lov til at beholde de nuværende lån i huset, det var ellers meningen at jeg skulle konverteret til en væsentlig højere rente, samt at lånet så blev afdragsfrit, men det slipper jeg nu for. En pragtfuld nyhed at gå på weekend på....


Nedenstående omtale er:

Jeg er lige blevet opmærksom på en ny søge maskine der er kommet, ikke som erstatning for Google rigtigt, men som et lækkert supplement, da denne søge funktion primært har sine fordele hvis man skal finde et firma, eller et produkt.
Siden hedder: masterseek

Jeg skulle bruge åbningstiden hos AkvarieWest, søgte derfor på "Akvarie"
Herfra regnede jeg med bare at finde en webadresse til han side, med den nye søgemaskine har åbenbart en del andre gode information, for her var faktisk åbningstiden direkte.
Ydermere kan man også søge efter produkter, men det har jeg endnu ikke lige haft brug for endnu, men nu er det i hvertfald en bookmark *S*

Meningen med livet.

"Meningen med livet" har forskere, filosofer og religionsfanatikere søgt efter i årtusinder, og et ende gyldigt resultat er vist aldrig fremkommet, måske fordi dette så kaldte store spørgsmål er fuldstændigt relevant, og de glemte at søge efter svaret i deres eget hoved.
Meninger (også livets) er noget der forgå oppe i vores hoveder, og ikke en stor sandhed der gemmer sin bag universet, derfor er for eksempel livets mening, individuel fra person til person, .. kunne det tænkes at det er derfor der aldrig er kommet den endegyldige sandhed frem ?..

Men uanset om det er hold i denne påstand, er og bliver livet mening temmelig uinteressant, et større spørgsmål der burde optage de fleste er måske "Dit livs mål", altså hvad vil du have ud af det mens du er i live, hvad vil opnår, hvad vil du opleve, og sammen med hvem ?

Det er nok åbenlyst for dem der har læst denne blog fra starten, at mit mål i livet, faktisk netop nu er ved at blive revurderet, vendt og drejet.
Jeg ser konstant, eller i hvertfald dagligt på nye muligheder, nye udfordringer, og nye problemer man kunne angribe.
Jeg har valgt at give mig selv en tidsbestemt periode, hvor jeg lader mig inspirere til alt dette, før jeg lægger mig fast på noget, dette både med hensyn til job, hverdag, partner, fritids aktiviteter m. v.
Denne periode giver mig mulighed for at se ny opstået muligheder for mit liv, nye oplevelser, jeg ikke før har haft tænkt på.
Det kan naturligvis være på både kaotisk og frustrerende, men også givende og i højgrad indholdsrigt.
Man kan sætte sig mål (for livet) på mange niveauer, lige fra at man vil have en bestemt bil, båd, hus, job, partner og så videre, til at man vil opleve spænding, kærlighed, fare, tryghed og så videre, eller måske som en drøm: at bo ved havet i et bondehus, sammen YYY, og have 2 børn....

Mine drømme er ikke så specifikke, endnu i hvertfald, da jeg ovenordnet blot ønsker, at have det sjovt/rart og trygt.
Men det kan være det bliver mere specifikt med tiden...

Jeg blev egentlig inspireret til denne tekst af en artikel i Berlingske, og det at skabe ideer, den havde et par ret gode sonderinger, der sagtes kan overføres til en masse andet som vi skaber i vores liv, som drømme, mål, oplevelser o.s.v.

Stort er godt..

Her bare et friskt lille indspark fra dagen Userfriendly, en side jeg -stadig- checker nærmest dagligt.

Se selv her. Beviset for at "stort er godt"...

Ny Akvarieviden.dk server

Så fik vi endelige indkøbt en ny server, og fået installeret det mest nødvendige, så den kan komme ud på sin plads hos Plushost.
Iøvrigt en "Co-Location" udbyder jeg på det varmeste kan anbefale, de er relativt nystartet, men har rigtigt godt styr det hele, selvom ikke alt er 100% på plads, men der er konstant fremskridt, dertil kommer at de altid modtager en på en meget behaglig facon, altid venlige og smilende, så man næster går og håber på at serveren går ned, så man skal der ud igen.*S*.
Det sidste er så desværre sket alt for til med den første server vi havde, men det er jo netop formålet med den udskiftning der skal ske idag.
Det var dog fortsat et par dage inden serveren bliver sat endelig i drift, da vi lige skal have de sidste konfiguratione på plads, og fået overført data, billeder m.v.
Herefter kan bruge tiden til igen at udvikle de funktion og features vi har planlagt, så www.akvarieviden.dk igen er danmark mest feature rige akvarie site.

Nyt fra fronten

Jeg har i går aftes fået endnu en henvendels på mit CV, og dette lyder faktisk rigtigt spændende, eneste ulempe er at det er i city(Kbh), men den tur har kørt før og gør det gerne igen, for det rigtige job.

I går aftes havde jeg også besøg af min lidelsesfælle, ja faktisk er hun ikke rigtigt min lidelses fælle mere på en måde, men stadig en god fortrolig ven naturligvis. De har måske nået at vende processen, og finde sammen igen, der er naturligvis meget arbejde for dem begge, og det skal begge jo indstillet på, hvis det skal have en chance, men tror jeg nu også de er, når alt kommer til alt.
Det er faktisk rigtig dejligt at høre at der er nogen der tør og vil hinanden så meget, for det nemmeste er uden tvivl bare at gå fra hinanden, uden dog at sige at det er nemt, men det er nemmere end at blive og kæmpe for det.. Jeg har meget stor respekt for deres/hendes beslutning, og håber inderligt at de sammen og finder gnisten igen.
Det var generalt en rigtig hyggelig aften, med et par kander stærk(måske lidt for stærk) kaffe, og en masse smøger.
Det er faktisk første gang jeg har røget inde i huset siden vi flyttede ind, Vi har altid holdt på at der indendørs var rygning forbudt, primært p.g.a. sønnen.. Men det hensyn er der jo mere i det daglige, men jeg fortsætter dog med at ryge udendørs, da jeg ikke tror jeg ville kunne holde det ud hvis det blev hverdag, men det var bestemt hyggeligt for en aften.

I går var også dagen hvor jeg modtog nogle visit kort jeg havde bestilt, faktisk et rimelig godt tilbud syntes jeg, visitkortene var gratis, men jeg havde fravalgt reklame på bagsiden, og fået en ekstra fin overflade, så jeg gav vist omkring 150,- for 250 styk, det var meget rimeligt, jeg har yderligere bestilt nogle afsender labels, for det er en af det ting jeg hader med at skrive /sende breve, men de kommer senere sammen med et mini stempel jeg også bestilte.
Skulle du være fristet til at se på det var det hos Vistaprint, jeg bestilte det..

Hverdagen - en hyldest til og af Onkel Danny

Jeg har egentligt altid godt kunne lide Onkel danny's digt om hverdagen, men lige nu føles det ekstra godt...


Jeg holder af hverdagen
mest af alt holder jeg af hverdagen
Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt,
der alligevel aldrig er helt så kendt.
Familiens på én gang fortrolige og efter søvnens fjernhed
fremmede ansigter.
Morgenkyssene
postens smæld i entréen
kaffelugten
den rituelle vandring til købmanden om hjørnet
efter mælk, cigaretter, aviser -
Jeg holder af hverdagen selv gennem alle dens irritationer
bussen der skramler udenfor på gaden
telefonen der uafladeligt forstyrrer det smukkeste blankeste
stillestående ingenting i mit akvarium
(...)
Fint nok med fester! Al plads for euforien!
Lad de tusind perler boble!
Men hvilken lykke så bagefter at lægge sig
i hvilens og hverdagens seng
til den kendte
alligevel ikke helt så kendte
samme udsigt.

Uddrag af Dan Turéll's "Hyldest til hverdagen"

Mere Drama

Her til morgen, for jeg så af vide at jeg er blevet fedtet ind i et email drama, hvor jeg angiveligt skulle have sent en/nogle mails af kompromitterende art til person jeg kun kender af navn og omtale (og faktisk kun positivt omtalt).
Lidt belastende for hvordan beviser man noget man ikke har gjort?.
Personen har så vidt jeg er orienteret slettet de omtalte mails, og vil ikke genskabe dem, de ville ellers tydelig kunne sige at de mails IKKE kom fra mig.
Jeg må indrømme at jeg finder det lidt mistænkeligt, at påstå at jeg har sendt mails til vedkommende, og så ikke være villig til at dokumentere/bevise det/mod bevise det, det tyder for mig på at det et eller andet sted ikke er helt rent mel i posen, men det er jo blot gætværk som sagen står.
Men det værste er nu at det kan koste et venskab, det ville jo være kedeligt på den konto.
Jeg overvejer lidt om man skulle isolere sig med en gummiand et par måneder, og så bruge tiden på at bebrejde gummianden for alverdens ulykker, så kan den sejle i sin egen vandpyt kan den, ja den kan.

Kender du det...?

Du sidder på vej til arbejde i bilen, og lige pludselig bliver du overhalet, af en aggressiv medbillist, der med fandens vold og magt bare må foran dig, på trods af køen og den indsnævret vejbane...
En billist der køre som galt det livet, og det kunne det jo faktisk komme til..
Kan du genkende situationen ?

Den sindsyge billist.. det er mig, undskyld!

Jeg sad i bilen, og havde netop lavet ovenstående overhaling, da det slog mig at præcist den "kørestil" da ikke var typisk for mig, det er noget det er kommet de sidste 1-2 uger..
Jeg blev faktisk lidt skræmt, da jeg indså at det nok var kommet efter at jeg jo "ikke har noget at miste mere", forstået sådan at jeg nu igen er "fri", men den holder jo ikke, jeg har stadig min søn, min familie, og mine venner, bestemt også mig selv, for jeg går jo ikke ligefrem rundt med et døds ønske.
Men ikke desto mindre var der sket noget i mig der ubevidst gav mig en anden attitude i trafikken, og det gjorde mig også overrasket på en måde.
Det er vel unødvendigt at sige at resten af turen, blev kørt som en ren mønster billist, ja nærmest hensynsfuldt, og i morgen køre jeg hjemmefra de 15 min før, så kommer jeg faktisk frem samtidigt, og uden at udsætte mit eget og andres liv, for unødvendige og tåbelige situationer.
Godmorgen, sikke en opvågning..

Kan man så konkludere....

Et jødisk ordsprog lyder “When two divorced people marry, four people get into bed”.

- Kan man heraf konkludere at en skilsmisse automatisk føre til gruppesex, eller er der noget jeg har misset ?


Vidste du at at 2 amerikanere i 1999 fik patent på en struktureret måde at dele for eksempelvis boet ved en skilsmisse?

Livets frugt (mærkelig titel, men det giver mening for mig)

Min Søn var hos mig i går, jeg hentede ham kl. 10 om formiddagen, og vi havde på forhånd aftalt, at vi en tur i skoven, men det viste sig at hans forstilling om skovturen var mad og tæppe i den bare skovbund, og jeg troede det bare var en tur i skoven , og bygge hule, eller gå på opdagelse, som vi før har gjort.
Nu er den danske skovbund jo temmelig fugtig, og grænserne mellem skov sø og skovbund er i øjeblikket lidt flydende, så den mad tæppe og madpakker, syntes jeg ikke lød helt ideelt, så det blev til hjemmelig hygge, med spil og leg, samt et par hyggelige ture i haven.
Når man har en ældre tilvokset have er der altid et par småtræer der kan fældes, så det gjorde vi så, og afsluttede dagen med en gang vaffel bagning - til vores begges store tilfredshed.
Alt i alt en rigtig dejlig dag, som jeg håber vi får mange flere af, jeg var dog godt brugt da han hen af aften blev hentet.

Byggeman Bob slår til igen...

Endelig !
En barndoms drøm er gået i opfyldelse, eller måske rettere en mands barnlige drøm er gået i opfyldelse *S
Der var noget grus der skulle flyttes. 9 kubikmeter var det vist, og meningen var et det skulle forgå med en trillebør, men til min store glæde, var der til formålet lejet en minilæsser, også kaldt en BobCat, blandt os intetvidende ignoranter der ikke viste at BobCat blot er et mærke og ikke en speciel maskine.
Men i hvertfald så blev det en hel del lettere men sådan en maskine, og en stor del sjovere (Stort barnligt smil på mit ansigt..)
Jeg skulle naturligvis være med til at køre den, og det svare vel nærmest til hvad der for børn må være en uges ubegrænset brug af en forlystelsespark.


Når jeg ser lidt koncentreret ud, er det muligvis fordi, der kun var ca. 15 cm friplads på hver side, og udsynet til dæk m. v. er ikke fantastisk godt, men alt gik godt, uden nogen former for skader.


- Det er kun størrelse og prisen der adskiller drenge og mænds legetøj.

Mit liv er 70% perfekt

Your Life is 70% Perfect

Your life is pretty darn perfect. You don't have much to complain about. Of course, your life is occasionally less than perfect. But you're usually too happy to notice.

How Perfect is Your Life?

.Crorld, nu også med filter.

I går var en gammel ven og x-kæreste forbi, vi har snakket lidt sporadisk gennem tiden, sådan fulgt hindanden liv, uden helt at tage del i det.
Det var rigtig hyggeligt at snakke sammen igen, og tiden fløj af sted, dette på trods af mit virtuelle sofa arrangement *S*. Men det blev både gode og sjove minder, lidt billed gennemgang fra de gamle dage, og intens googling efter fælles bekendte, hvor mange forbindelser jo desværre helt er røget.
Det fik mig til at tænkt på hvor hurtigt man egentligt "konnekter" igen selv om det er lang tid siden man sidst har mødtes, eller end dog talt sammen.
Jeg havde jo på forhånd min ide om hvordan hun var som person, dog baseret på adskillige års bleget minder, og ikke alt viste sig jo at holde stik... gudskelov da, at vi alle udvikler os med tiden.
Men der sidder lige som sådan et filter inde i hjerne, der nemt og behageligt fortæller at han er sådan, og hun er sådan, og på den måde oplever vi vores verden, gennem et filter, der ikke registrere de små ændringer, men hvis det pludselig er adskillig år siden man har mødes, ser man at det filter måske ikke er helt opdateret, og at det i dagligdagen er med til at stemple andre omkring os som værende i en bestemt kasse, eller på en bestemt måde.
De fleste med børn tænkter ikke hver morgen de ser deres bare, gud hvor er du blev høj i denne måned, men hvis man kun så barnet en gang pr. måned, ville man med garanti se forskellen.

Fri for at blive elsket

Jeg tror jeg langsomt er ved at vende mig til at der ikke er noget jeg skal nå hjem til, og det er nu en meget rar fornemmelse, man er fri.. fri som fuglen.
Og så igen fri for hvad ? Fri for at nogen venter på en, fri for at dele sin hverdag men den man elskede, fri for at være elsket o.s.v.

Ja jeg er fri nu, på godt og ondt, i går medførte det en "lille" svip tur til Slagelse efter en server, hvorefter turen gik tilbage til Gilleleje, så det blev til rundt regnet 300 km den dag.
Men en dejlig tur, uden stress og jag, hvor der også blev til en tur i Bilka, for lige at indkøbe nogle af de køkken remedier ex-konen skulle have med, da hun rejste.

Det her begreb med at være fri, talte jeg faktisk om i min tale til min ex-kone ved vores bryllup, og nævnte netop dette med at "miste sin frihed", og kom ind på hvad det egentligt er men er fri for, lidt på samme måde som i starten af dette indlæg.
Jeg ser nu hvor alvorligt meget jeg måske havde fanget noget interessant i den tale. og selv i dag, er ordet fri ikke helt positivt ladet som det var i de gode gamle dage dage for meget længe siden.

Jeg savner stadig afsindigt meget min søn, og er dybt dybt nede meget bekymret for hvordan dette kommer til at påvirke ham sådan på sigt, ikke fordi han ikke har det godt, det tror jeg nu nok han har, ellers skal hans mor helt sikkert nok sørge for at han får det, på det punkt er der ingen tvivl hos mig, men det er stadig for tidligt at sige om og hvilke "ar" han får af dette.

Den halve sandhed

Nu er der så i tråd med mit forrige indlæg en undersøgelse der siger at mænd bliver dovne af at blive gift, da den pseudo-trykhed der hviler over et ægteskab for manden,åbenbart får ham til at falde sammen og blive fedladen, doven og ligeglad.

Der skal nu nok være en del om det, og enkelte ting kan jeg faktisk godt se passer ind i mit forhold til X'en, men undersøgelsen er nu alligevel lidt for snæver, for den siger ikke noget om hvilke andre opgaver som manden eller konen laver udover de såkaldt "huslige pligter".
Er det for eksempel manden eller konen der slå græs, bygger carport, henter og bringer børn, vedligeholder huset?
Er der en af dem der går hjemme?
Er de blevet enig om den fordeling, eller er det bare blevet sådan, og i så fald hvorfor er der ikke sagt fra overfor det, hvis der er et problem?

Jeg tror ikke mænd per automatik bliver dovne af at blive gift, men vi kan nok blive lullet ind i en stille og sikker verden, hvis konen tillader det. Det skal ikke forstås som at det er konens skyld, jeg mener bare der er flere aspekter i sagen end den enkelte fremstilling som dags pressen vælger at lægge på bordet.
Det er vel i virkelighed ikke meget anderledes, end konen der sygner hen og bliver kedelige, måske fordi manden ikke formår at få hende til at blomstre!!

Amicus verus est rara avis
- En Rigtig ven er en sjælden fugl

Forventninger fra en tilstoppet bruser

Jeg er på vej opad i rutschebanen igen, godt hjulper på vej af endnu en henvendelse på mit CV, denne gang med en list over 5 jobs, som de ville høre om jeg var interesseret i.
Der var dog kun 2 jobs der var relevante for mig, og de lå desværre i jylland :( , men henvendelsen er stadig en henvendelse, og det løfter selvtilliden lidt igen.
Jeg fik i går ordnet en masse småting, blandt andet var postkassen ved at falde ned fra sin pind, og en bruser var tilkalket m. v. Og så er alle el-pære i huset udskiftet med spare pærere.

Efter en lille filosofisk ene-og-alene-tænkte-tanks-konklution, fik jeg tanken :Hvorfor har jeg først fået det gjort nu?, de fleste af småtingene kunne lige så godt have været lavet for 2-3 måneder siden, inden skilsmissen var en realitet.
Kan den slags småting have været medvirkende til hendes valg ? ikke at det på nogen måde (forhåbentligt) kan være udslags givende, men tanken er der da...

Det handler naturligvis om mere og andet end en tilstoppet bruser, der er mange aspekter i det, men dem jeg lige kommer til at tænke på er Forventninger og Kommunikation(der var den igen).

Forventninger (og uindfriet forventninger):
X og jeg snakkede på et tidspunkt i denne proces om forventninger, og uindfriet forventninger.
Og de fleste kan nok forstille sig billedet med konen det sætte støvsugen frem i forventning om at manden lige snupper den og går i gang, når han ser den efter han kommer hjem fra arbejde.
Men når manden kommer hjem, ser han støvsugeren, ligge og flyde, og stiller den derfor på plads uden at nævne det for konen, hun har jo sikkert haft en hård dag også.
Konen føler sig ignoreret, tilintetgjort og taget for givet.
Manden føler måske ikke noget specielt, herre gud det var bare en støvsuger, og nu er den sat på plads.
Det komiske er åbenbart for en hver, men tragedien er faktisk større...

Kommunikation:
Hvis den ene partner i stedet havde sagt "Kan du ikke lige snuppe støvsugningen i morgen?" , ville den anden part klart og tydeligt forstå budskabet og derfor kunne svare "Ja" eller "Nej", og parterne ville nu i det mindste kende hinandens forventning, og ud fra deres hverdag kunne lave en aftale, eller i det mindste vide hvad deres partner havde af forventninger.

Eksemplet er naturligvis banalt, men nok mere forkommende end vi regner med( ikke nødvendigvis med en støvsuger, men det tydeligøre billedet). Hvis jeg skal lære noget at alt dette er det igen igen.... kommunikation... kommunikation og atter kommunikation.
For god orden skyld skal siges til evt. læsere at rollerne for mand og kone lige så godt kunne have været byttet om, og støvsugeren kunne lige så godt have været en plæneklipper, strygejernet eller skruemaskinen til at opsætte det ny indkøbte xxx.

Ja i disse tider er det ikke småting man kan få ud af en tilstoppet bruser *S*, hjernen køre på højtryk, og man får virkeligt taget sit liv op til revision, igen og igen.

Op og ned er lige langt....

Humøret svinger stadig meget, den ene dag kan det hele virke trist og lidt uden "mening", og dagen efter svæver jeg gennem dagen, fri som fuglen, med alle muligheder åbne, jeg det kan så ment også skifte et par gang i løbet af en enkelt dag, men det tror jeg er en ganske almindelig reaktion.
Så det er stadig en rutschebane, men nu dog uden 360 grader loop *S*
Efter jeg fik om møbleret stuen, og får flere og flere ting på plads (den nye plads), bliver det hele mere og mere virkelighed på godt og ondt, og det bliver nemmere og nemmere at forholde sig til, eller måske mindre og mindre svært....

Det er selvsagt også en kæmpe støtte at tale om det hele igen og igen, til det hænger en langt ud at halsen, og her er familie, venner og bekendte stadig en uvurderlig støtte.

Min selvtillid fik lige et boost i går, hvor jeg modtog 2 af hindanden uafhængige henvendelser vedrørende et eventuelt nyt job, det er stadig kun en henvendelse, men en rar følelse, der godt kan tåle at blive dyrket en dags tid endnu *S*

Mit nuværende job er tidsbegrænset til 31/10, det har dog været snak om fast ansættelse, men det tør jeg ikke 100% løbe an på, så en indsats på det område er også ved at være tiltrængt.
Så kender du nogen det kunne være interesseret i et CV, så tøv ikke *S*

Det var også i går at nyhedsmedierne i deres agurketids rus udråbt rygerdating til dagen nyhed, et initiativ det klart skal støttes, vi er efterhånden et jaget folkefærd.

Tiden strækkes, og huset vokser.

En ny uge truer nu, den har dog vist sit smilene ansigt i form at den flotteste morgensol her til morgen.
Weekenden har stået i husets tegn, hvor oprydning, om møblering og rengøring blev krydret med lidt let havearbejde, og en smule brændehugning.
Det er faktisk mere rodet nu end inden weekenden startede, men nu er det idet mindste mit rod *S*
Men det er egentligt mest bøger, mapper og dimser m. v. der skal tilbage på reolerne efter de er blevet flyttet, så det er ret overskueligt.
Søndag føltes ret lang, det er egentligt utrolig så meget man kan nå, når der ikke er børn at tage hensyn til, men fleste i samme situation, vil nok lige som jeg alligevel fortrække børnene *S*
Huset føles stadig utroligt tomt, det er meget mærkeligt at kunne flytte rundt på det hele og gøre som man har lyst til, uden at have nogen at spørge først, eller spørge til råds....
Det føles også som om huset er vokset, der er bedre plads over det hele - mere luft, og der føles længere mellem for eks. 2 hjørner i huset, men det er nok mere de manglende møbler der spiller mig et pus.

Jeg har gået og overvejet indretningen af stuen, jeg har på den ene side ikke lyst til det traditionelt sofa/stuebord arrangement, men mangler på den anden side et eller andet man kan "slænge" sig i.....
Så jeg søger stadig efter gode idere...
-Har du en ide, så brug gerne kommentar funktionen.

Løst og fast

Sønnen ringede igen, og spurte om ham må sove hos mig i nat (d.v.s. ex-konen ringede, og spurgte,men lod sønnen spørge, så det var ham der spurgte.), vi havde allerede aftalt at jeg skulle hente ham, da vi skulle ned til min bror og holde fødselsdag, en ting sønnen glædede sig til, da det var lang tid siden han havde set sin fætter syntes ham.
Det var rigtigt dejligt at læse godnat historie, og små snakke lidt i sengen, der har jeg virkeligt savnet...
Nå men det korte af det lange var at de kom her, og vi fik spist sammen, det var nu rart med noget liv i huset igen, men jeg er meget splittet inden i, da jeg savner både sønnen og ex-konen, men som jeg skrev tidligere i dag, tror jeg ikke mere på det.

Så det burde ikke være så svært egentligt, men det kan ligesom ikke rigtigt trænge ind.
Lige nu er det bare lidt som noget midlertidigt, eller som en drøm man vågner af på et tidspunkt, og alt vil være normalt igen når man vågner, med jeg har prøver det med at knibe mig i armen til jeg blev helt gul og blå, og jeg syntes ikke rigtigt jeg kan vågne af den drøm.....

Love is a feeling.....

Spisebordet er kommet på plads, og jeg er begyndt stille og roligt at rykke rundt på nogle ting, og så fik jeg endelig mit nye køleskab i går, det er rart nu at have mere end de 15 liter fryser *S*
Faktisk er der efterhånden kommet ret godt styr på mange af de praktiske ting, men der er stadig et kæmpe hul i mit liv kan jeg mærke.
Jeg har tænkt rigtigt meget over det ex-konen sagde med at en del af hende gerne ville være sammen igen, og en stor del af mig kan faktisk mærke det sammen, men det virker så usandsynligt at vi skulle kunne skabe et tillidsfyldt samliv igen, jeg tror bare jeg ville gå og vente på næste gang hun skulle flytte, og med den forventning ville det bare være et spørgsmål om tid før jeg skubbede hende derud, hvor hun var sidst. Og det ville ikke være fair for nogen af os.
Jeg kan se at det er tillidsbrudet, og det at hun ikke var villig til at arbejde for det, der giver mig den indstilling/følelse/stemning.

Jeg faldt lige over dette citat, det afspejler meget mit syn på ægteskab, kærlighed og følelser:
“Love is a feeling, marriage is a contract, and relationships are work.”

Vi lader den lige stå et øjeblik til andre der er på vej ind i samme situation....

En lidelsesfælle dukker op.

Lidt efter jeg kom hjem igår, kom min ex-kone på "en hurtig visit", medbringende vores spisebord med stole som hun allevel ikke havde plads til, vi havde snakker om det i forvejen, men jeg regnede ikke med at hun ville få et nyt selv før om 1-2 uger, så tidspunktet var lidt overraskende, men på en god måde.
Indtil nu har jeg bare haft et gammelt terrase bord stående for lige som at have et sted at spise, så det bliver dejligt at få samlet, så der igen er et rigtigt bord i huset man kan spise ved.
Hun spurgte mig så hvad jeg havde ment da jeg for et par dage siden sagde at jeg var begyndt at "se lyset", og om det betød at jeg havde mødt en anden.
Jeg fortalte at det var i betydningen at jeg nu var et sted hvor jeg kunne begynde at skimte lys for ende af den mørke og forvirene tunnel, som jeg havde været i efter jeg havde fået hende meddelelse om at hun ønskede skilsmisse.
Hun fortalte så at hun var begyndt at ønske at det aldrig var kommet så langt, og at en del af hende gerne så os samme igen, og en anden del af hende var forvirret omkring det hele.
Hun fortalte også at hun lige nu ikke forstod hvorfor det havde været så vigtigt for hende at stå fast på sin beslutning, alle de gang jeg havde forslået at vi fik professionel hjælp, enten som parterapi eller psykolog m. v.
Det var jo en ting som jeg heller aldrig havde forstået helt, men var blevet nød til blot at acceptere, så hendes udmelding var ikke just overraskende, ja jeg havde faktisk haft det på fornemmelse at det vil komme, blot ikke så tidligt i forløbet.
Jeg kan stadig ikke forstille mig os sammen igen, efter alt hvad der er sket, jeg kan måske ønske det indimellem, men det totalt kommunikations brud fra hendes side og løgnen om utroskabet, giver mig ikke rigtigt nogen tro på et tæt og tillidsfuldt forhold for os.
Men det er måske også bare overgang for hende nu hvor hverdagens konsekvenser af hendes valg begynder at træde frem i lyset.
Hun spurgte og om jeg kunne huske hvad det var for en dag idag (altså igår), og det kunne jeg, men sagde (præcist som jeg følte det) at jeg ikke rigtigt syntes at der var noget at fejre.

I søndags (Faktisk på vej hjem fra festival) mødte jeg 2 veninder som jeg ikke har snakket med i lang tid, og jeg fortale (som til alle andre) at jeg skulle skilles, udbruddet fra den ene af dem, overaskede mig noget:"Velkommen i klubben", hun havde så lige fået stort set sammen meddelelse fra sin mand der ville skilles, og stod lige nu midt i chok fasen.
Det blev hurtigt klart for mig at vi havde noget at bruge hinanden til, men det var først på forslag fra den anden veninde, af vi udvekslede telefonnumre, for at kunne snakke og støtte hinanden.

Vi havde så efterfølgende aftalt at jeg skulle komme hjem til hende, da hun også havde hende 2 pragtfulde børn hos sig.
Vi fik en kop kaffe og så gik snakken præcist som for 5-10 år siden, men naturligvis med et langt mere alvorligt emne, men det blev dog også til lidt grin, smil og snak om "gamle dage" da vi var unge.
Men det vigtigste for mig var at på trods at al den støtte jeg har fået fra venner og familie, så sad jeg nu pludselig sammen med en der ikke skulle have forklaret(for det kan man ikke rigtigt) smerten, tankerne, forviringen, svigtet o.v.s.
Hun stod i det selv til halsen præcist som jeg gjorde/gør.
Det er tankevækkende at en man ikke har snakket med(og så personlige ting) i meget lang tid, ja måske aldrig helt på det plan overhovedet, pludselige kan blive ens fortrolige på en eller anden måde...
4½ timer fløj af sted og jeg var nød til at tage hjem, for at få bare lidt søvn inden jeg skulle på arbejde igen(4 timers søvn kunne det blive til, men det var det hele værd).
Vi aftalte at mødes igen, og det ser jeg frem til, Jeg tror virkeligt det kan blive et værdifuldt venskab for og begge, men lidt sørgeligt at vi begge skal i den situation for at se et muligt venskab blomstre om, men sådan er der jo så meget.

Høj på Bananer

Det hele er lidt mærkeligt og med meget blandet følelser, Jeg længes efter nogen at kommer hjem til, men nyder samtidigt at der ikke er noget jeg skal nå hjem til, totalt modstridende, men befriende at se at det er det der er for mig i øjeblikket.

Jeg var igår ude og købe nogle at de dagligdags ting jeg pludselig mangler, ting jeg ikke sådan lige med det sammen havde forstillet mig at jeg skulle tage stilling til.
Ikke fordi det er noget stort problem egentligt, men mere fordi, jeg pludselig skal til at lægge en "stil" i det jeg køber, og at jeg nu ikke kan støtte mig op af min ex-kones ellers udemærket smag for den slags.
Nå, jeg fik sådan et "startsæt" med glas, og noget lækkert bestik, toiletspand, og en masse andre småting an tager for givet i hverdagen, og ikke lægger mærke til normalt.

Inde i IKEA faldt jeg pludselig over en bananpalme, og blev helt sentimental, jeg havde nemlig en temmelig stor en af slagsen der måtte lade livet grundet plads mangel, da jeg flyttede sammen med min nu ex-kone.
Banan palmen røg med det samme ned i vognen, og lykkelig hjemme, blev det plantet om i en ret stor potte, som vist i øvrig var den sammen som jeg i sin tid havde den store palme i.

Ak ja, glædens rus kommer i mange forklædninger, men hvem skulle have troet at en helt almindelig banan palme fra IKEA skulle gøre en så glad i låget.

Palmen har nu genindtaget sin "vante" plads på en stor elefantfod i poselæn, og dermed sin plads i hjemmet, nu er det jo plads nok igen :)

Den 8. August var iøvrigt vores bryllups dag, men der var ligesom ikke rigtigt noget at fejre, så dagen fylder ikke rigtigt noget for mig mere..
Men tænker alligevel på om hun mon også husker det, men det gør hun med garanti hvis jeg kender hende ret.

Lys glimt og høj musik

I går kom jeg så hjem fra en ugens festival på langeland, (god terapi for en skilsmisse ramt, når man har en god ven med, der magter at høre alle ens tåbelige tanker igen og igen, og det havde jeg gudskelov, TAK!, Du ved hvem du er.)
Selve festivalen havde jeg ikke mange forventninger til, jeg var bare åben for de oplevelser der nu lige som kom, og så var det chancen for på "lovlig vis" at få spredt nogle gener, mellem festivalens dejlige kvinder, men lysten var det bare ikke, noget jeg ville have forsværget for 6 måneder siden at jeg aldrig skulle sige sådan, men sådan er livet jo så forunderligt, og jeg tror at det var den der cocktail med tilfældig sex med en ukendt, i en kæmpe brandert, der virkede utiltalende, og egentligt stadig gøre det, og samtidigt hele det komedie spil for at "score" virker så himmelråbende tåbeligt, at det slet ikke fangede mig.
Alt i alt var Langelands festivalen præcist hvad jeg havde brug for, både for at koble af og vælte mig i en rus af konstant høj(men god) musik og så en enkel øl eller 2, og et par driks.
Og må jeg i den anledning på det kraftigste slå en pæl gennem myten med at man skal have en reparations bajer dagen efter, magen til vrøvl.....næ en dobbelt Irish Coffie, det er sagen :) - men en frygtlig dårlig vane, der kun høre til festival dag, så den er hermed aflagt igen. :)

Inden jeg tog af sted fik jeg bestilt både en seng og et køleskab, til levering mens jeg væk, som ex-konen (Det lyder stadig helt forkert i mine øre) havde lovet at tage i mod det, så det idet mindst var i huset når jeg kom hjem.
Så godt skulle det dog ikke gå, så køleskabet har jeg stadig ikke fået, men nu er det håb for at jeg kan få det torsdag, og som kompensation, bliver det en stål model i stedet for den bestilte hvide, som jeg valgte p.g.a. prisen.
Jeg havde egentligt lidt frygtet at komme hjem til det tomme hus, se sønnens tomme værelse, og alle de bare pletter hvor der har stået møbler før.
Men på besynderligvis har det ikke været så hårdt som frygtet, dog rungede det meget fra sønnens tomme værelse, og genklangens påmindende mig konstant om hans fravær, så jeg har indtil videre lukket døren.

Sønnen har ringede eftermiddags og spurgt om han måtte komme, for han savnede mig, og jeg savner ved gud også ham, så det blev modtaget med kyshånd.
Vi havde en hyggelig og rar eftermiddag og aften sammen, og det var vist tydeligt for os begge at vi har brug for hinanden.... en dejlig følelse.
Jeg begynder at fornemme et lys glimt i ny og næ for enden af tunlen nu....

En lykkelig skilsmisse

Tiden nærmer sig hvor hun skal flytte, og hun er i gang med at pakke, og alt roder lidt på sig egen stilfærdige måde.
Men vi omgås stadig med en rigtig god tone, og støtter hinanden, i den proces vi skal igennem, lidt mærkeligt af 2 folk der er kommet så langt ud at de ikke kan bo sammen, men det er altså sådan det er blevet... Og gudskelov for det, jeg fristes næsten til at kalde det en smuk skilsmisse ind i mellem, men det er naturligvis kun i de øjeblikke hvor man også glemme nogle af de sorte timer i forløbet.
Ikke desto mindre, har jeg indtryk af (uden i øvrigt at have et sammenligningsgrundlag), at vi skilles forholdsvist fredeligt, og er trods alt afklaret, på en måde hvor det ikke vil være pinligt, eller umenneskeligt at ses og mødes i fremtiden.
Hos mig køre det stadig op og ned, og man kan med en fortærsket kliche sagtens kaldes en ruchebane . . . hvor man godt kunne have sparet lidt på 360 grader loops'ne.

Tingende bliver dog lysere og lysere i øjeblikket, nu hvor der er en forstående dato for hendes fraflytning, og den indre tænke tank er så småt påbegyndt at se muligheder og fordele ved for eksempel sådan noget som indretning, og hvad man pludselig kan tillade sig at bruge tiden på.


Jeg er forresten blevet spurgt om hvad ".Crorld" betyder *S*:
Vi er alle blot en prik"." i en "CRazy wORLD"
Du ved den verden hvor sportsfolk kan dømmes uden at være kendt skyldige (Michael Rasmussen)
Eller den verden hvor en 2000 år gammel men yderst udbredt historie påvirker skatte procenten med omkring 1%
Men det er også den verden hvor en ny forelskelse fuldstændigt kan slå benene væk under en og man flyder rundt i kærlighedens narkotikum, høj af uforklarlige følelser.
Eller den verden hvor en man i New Zealand får tatoveret teksten fra windows's blå døds skærm(BSOD - Blue Screen Of Death) på sin krop.

Crazy er derfor i denne forbindelse ikke noget specielt positivt eller negativt for den sags skyld, men nok snarere... forunderligt, tankevækkende måske.

Vejen til tilgivelse

Endnu et begivenhedsrigt døgn er passeret, og midt i sådan skilsmisse, kan man virkeligt mærke man lever, forstået på den møde at hjertet oftere end ellers banker hurtigere samtidigt med at større og vigtige beslutninger kræver en afgørelse, og ofte ret hurtigt.
Derud over kommer så livet små trivielle udfordringer der også kræver en løsning, handling eller stillingtagen.
Det er ikke alt sammen rart, når jeg siger at man kan mærke man lever, men forskellen fra "den gamle hverdag" og til nu er markant, og det er sikkert ikke en gang startet endnu.
Da jeg kom hjem i går, havde hun allerede skaffet sig et sted og bo, hvilket egentligt ikke overraskede mig voldsomt i lyset af de sidste dages begivenheder.
Hun flytter allerede her til den 1. altså om 5 dage....
Og midt i alt dette høre også at jeg skal en tur på Langelands festival (en aftale der kom i orden med en rigtig god ven for ca 2 uger siden, efter jeg fik meddelelsen om skilsmissen), så jeg er faktisk slet ikke hjemme når hun flytter, hvilket betyder at jeg kommer hjem fra Langeland til et rimeligt tomt hus, uden seng, stue og køleskab.
Selve delingen af indboet blev vi ret hurtigt enige om, det tog ca. 1½ time en aften lige at dele og nedskrive alt i boet, det forgik i en god tone, med hensyn og kompromiere fra og til begge sider.
Jeg fik i går bestilt et køleskab via nettet, og håber at kunne finde en seng i dag eller i morgen, så det i det mindste er på plads.

Efter mine tanker i går omkring tilgivelse, besluttede jeg mig for at "at finde vejen til tilgivelse af hende" og at tilgive hende, det lyder måske lidt abstrakt, men jeg tror at den slags skal starte med en beslutning.
Beslutningen handler ikke om at "glemme", men om at acceptere at den hændelse ligge i vores fortid, og vi vil altid have den med, men ikke som en pukkel mellem os, men mere som en del at det liv vi havde sammen, på godt og ondt.
Og som noget meget vigtig har vi fået snakket meget om det, både hvad der mere præcist skete, hvordan hun(og jeg) havde oplevet det o.sv., for på den måde at få det ud i det åbne, så det netop ikke bliver glemt. (igen er kommunikationen det centrale omdrejnings punkt.)

Efter at jeg havde taget beslutningen om tilgivelse(uden i øvrigt helt at kende vejen, eller metoden til det), startede en proces i mig, der bid for bid begyndte at æde hadet og foragtelsen, og det blev afløst af spørgsmål til hende om den konkrete situation, spørgsmål som jeg efterfølgende fik opklaret ved aftens snak.

Nu gælder det om at finde en seng om muligt, det kunne være rart efter en uges festival, at sove i en rigtig seng *S*

Tilgivelsens svære kunst

I går aftes konfronterende jeg hende med mit kendskab til hende utroskab, chokket var naturligvis som ventet stort, men reaktionen af først fornægtelse, og derefter endnu en løgn i et tvivlsomt forsøg på "damages control", trak blot pinen ud... for os begge sikkert...

I morges vedgik hun så hendes handlinger, og bad om tilgivelse.....
Tilgivelse for det seksuelle forhold, volder mig ikke problemer, vi er alle mennesker, og jeg er ikke tilhænger at den populistiske offentlige mening om at "hvis man bare holder det for sig selv, så går det nok".
Kommunikation er så afgørende for et forhold, at enhver nedtoning af kommunikationen, er en direkte nedtoning af forholdet.
Utroskab er jo et tillidsbrud, men at man så derefter begynder at lyve, i stedet for at stå ved sine handlinger mener jeg ikke er specielt prisværdigt, og hvis men herefter benægter når man direkte bliver konfronteret med det, så syntes jeg det giver tilgivelsen og tillidsbåndet hårde kår.
For hvordan tilgiver man både utroskab og den dobbelte løgn?
Det er jo ikke tilgivet ved blot at sig "jeg tilgiver dig", hvis det stadig nære en inden i.
Og vil hævn stoppe denne indre gnaven, jeg tvivler....
Nogle kunne måske begynde at spekulere i om hun "fortjener" tilgivelse, men det er ikke rigtigt relevant for mig, svaret er jo åbenlyst NEJ!.
Men tilgivelse handler ikke meget om retfærdighed, det handler om muligheden for at vende en proces i en mere konstruktiv retning, en proces der ellers meget hurtigt kan løbe ud mod had og foragtelse.
Så min tilgivelse til hende, har mindst lige så meget værdi for mig selv, da det giver mig styrke til om ikke at holde af hende, så idet mindste at kunne være i stue med hende, og kommunikere med hende, uden at føle den forargelsen, der i højere og højre grad kræver væsentligt mere af min energi og koncentration.
Og dette også selv jom jeg heller ikke kan se os sammen mere, men når der er børn involveret, er det vigtigt at kunne tale sammen.
Hvad en tilgivelse giver hende, ved jeg faktisk ikke, hun ønsker jo ikke en hverdag sammen med mig, at blive gamle sammen o.s.v. men måske har du svaret?
Jeg kan bestemt heller ikke se os sammen mere, efter det der er sket,i ikke i et tillidsfuldt forhold sommand og kone i det mindste,

Mit mål lige nu og her er at finde en vej til tilgivelse, både for hendes og for min skyld.
På den måde tror jeg vi bedst kommer videre, men tilgivelsens svære kunst kommer ikke af sig selv.

Hvorfor kommer livet i klumper...

Tja.. mit første indlæg i bloggen, har jeg jo tænkt lidt over, og den seneste måneds tid har været ret "begivenhedrig"..
Vi kan bare bare se på noget så trivielt som vejret i 2007, der har slået den ene rekord efter den anden, og mange har sikkert kigget på himlen her i juli og tænkt "Åhh nej, ikke regn igen".

For mig har vejret nok fyldt en del mindre end for de fleste, og mit første korte blog indlæg skal derfor også handle om "Åhh nej", men sætninger, jeg godt kunne havde været for uden.

Vinderen må klart være:
1. Jeg vil skilles, jeg elsker dig ikke mere....

Selve det at hun vil skilles, og ikke mener at der kunne være værdi i at begynde at kommunikere sammen, er jo naturligvis trist, og det har naturligvis givet en række op og nedture, dog med kraftig overvægt på nedturenes halvdel.
Men argumentet "..jeg elsker dig ikke mere..", hænger for mig i en meget tynd tråd..Det er naturligvis aldrig en rar besked at få, man kan føle sig vraget, dumpet o.s.v....
Men netop ægteskab handler jo ikke om kun at elske og være forelsket, omend der også her store forskellig, det handler med et populistisk ord om kommitment, et kommitment man laver til hinanden, om det så er i kirken eller på rådhuset man bliver gift.
I kirken for eksempel bliver man spurgt "Vil du elske og ære XX til døden jer skiller", man bliver altså ikke spurt om man har lyst til, føler trang til, er i humør til at være sammen, men om man vil arbejder for at elske og ære sin partner...
Jeg har lidt en fornemmelse af mange desværre går fejl af disse ord, og glemmer at kærligheden ikke kommer af sig selv...Vi gjorde i hvertfald, men da vi så det, var det åbenbart for sent for hende, at gøre noget ved det.

2. Nej, jeg har ikke været dig utro på min ferie med min veninde i tyrkiet.

Ja umiddelbart lyder det jo ikke som en dårlig nyhed, men kamufleret løgn, er ofte være end sandhenden. og byder blot på endnu et tillids brud, der uvægerligt vil præge i det mindste den nærmeste fremtid, og relationen til hinanden.
At man selv finder ud at den slags ,af omveje som jeg ikke kan afsløre her, gør det endnu mere sørgeligt, ikke på grund at utroskabet, men på grund at den brudt tillid der endnu engang smadre hele det verdens billed jeg troede jeg levede i..

3. Ved du hvad der er sket med serveren?

Et af den slags spørgsmål der klart tyder på en reorganisering af resten af dagens aftaler. Og denne gang var ingen undtagelse, men vi var dog en smule forberedt på at skulle flytte server til interesse hjemmesiden for fiskofile personager: www.akvarieviden.dk
Efter et par timer var den nye server set op, og vi kunne flytte alt data, billeder og kode til den nye server.
Et behageligt afbræk i forhold til den hverdag der ellers truede på hjemmefronten.