Høj på Bananer

Det hele er lidt mærkeligt og med meget blandet følelser, Jeg længes efter nogen at kommer hjem til, men nyder samtidigt at der ikke er noget jeg skal nå hjem til, totalt modstridende, men befriende at se at det er det der er for mig i øjeblikket.

Jeg var igår ude og købe nogle at de dagligdags ting jeg pludselig mangler, ting jeg ikke sådan lige med det sammen havde forstillet mig at jeg skulle tage stilling til.
Ikke fordi det er noget stort problem egentligt, men mere fordi, jeg pludselig skal til at lægge en "stil" i det jeg køber, og at jeg nu ikke kan støtte mig op af min ex-kones ellers udemærket smag for den slags.
Nå, jeg fik sådan et "startsæt" med glas, og noget lækkert bestik, toiletspand, og en masse andre småting an tager for givet i hverdagen, og ikke lægger mærke til normalt.

Inde i IKEA faldt jeg pludselig over en bananpalme, og blev helt sentimental, jeg havde nemlig en temmelig stor en af slagsen der måtte lade livet grundet plads mangel, da jeg flyttede sammen med min nu ex-kone.
Banan palmen røg med det samme ned i vognen, og lykkelig hjemme, blev det plantet om i en ret stor potte, som vist i øvrig var den sammen som jeg i sin tid havde den store palme i.

Ak ja, glædens rus kommer i mange forklædninger, men hvem skulle have troet at en helt almindelig banan palme fra IKEA skulle gøre en så glad i låget.

Palmen har nu genindtaget sin "vante" plads på en stor elefantfod i poselæn, og dermed sin plads i hjemmet, nu er det jo plads nok igen :)

Den 8. August var iøvrigt vores bryllups dag, men der var ligesom ikke rigtigt noget at fejre, så dagen fylder ikke rigtigt noget for mig mere..
Men tænker alligevel på om hun mon også husker det, men det gør hun med garanti hvis jeg kender hende ret.