Op og ned er lige langt.

Tiden læger alle sår siger man, og det skal så ment nok passe...
I øjeblikket bliver det mere og mere hverdag at være alene, single og gøre alt selv.
Og jeg har det egentligt fint med det..sådan efterhånden, og havde egentligt den opfattelse
af det at jeg faktisk var ved at være over den her skilsmisse, eller separation som det egentligt er.

Så efter en snak (hvis indhold jeg ikke ønsker at gengive her) med X'en, gik det op for at jeg er langt fra "over det", der er bare sket det at der er kommet lidt rutine over hverdagen igen, men "over det" er jeg nok lang fra, måske netop derfor er det vigtigt at jeg holder den "pause" som jeg har lovet mig selv.
Jeg fik i hvertfald noget at tænke over i forbindelse med muligheden for om vi engang ville kunne finde sammen igen, om jeg ville være i stand til at stole på hende igen.. sådan rigtigt.
Jeg har svært ved at se det i dag, Jeg har faktisk svært ved at se mig selv i et fast forhold overhoved den kommende tid, jeg tror alt det her kræver tid før det rigtigt bundfælder sig, så man kan tænke klart igen...

Dagen i går bød også på en glædelig nyhed: En af de henvendelse på mit CV, som jeg havde reageret på, har nu resulteret i en samtale, som jeg skal til på torsdag, jobbet lyder ret spændende, faktisk meget i retning af et drømme job, nu skal vi bare have afklaret om de kan bruge mig, og om arbejdspladsen som helhed er interessant, og så naturligvis lønnen, den er jo heller ikke uinteressant *S*