Lys glimt og høj musik

I går kom jeg så hjem fra en ugens festival på langeland, (god terapi for en skilsmisse ramt, når man har en god ven med, der magter at høre alle ens tåbelige tanker igen og igen, og det havde jeg gudskelov, TAK!, Du ved hvem du er.)
Selve festivalen havde jeg ikke mange forventninger til, jeg var bare åben for de oplevelser der nu lige som kom, og så var det chancen for på "lovlig vis" at få spredt nogle gener, mellem festivalens dejlige kvinder, men lysten var det bare ikke, noget jeg ville have forsværget for 6 måneder siden at jeg aldrig skulle sige sådan, men sådan er livet jo så forunderligt, og jeg tror at det var den der cocktail med tilfældig sex med en ukendt, i en kæmpe brandert, der virkede utiltalende, og egentligt stadig gøre det, og samtidigt hele det komedie spil for at "score" virker så himmelråbende tåbeligt, at det slet ikke fangede mig.
Alt i alt var Langelands festivalen præcist hvad jeg havde brug for, både for at koble af og vælte mig i en rus af konstant høj(men god) musik og så en enkel øl eller 2, og et par driks.
Og må jeg i den anledning på det kraftigste slå en pæl gennem myten med at man skal have en reparations bajer dagen efter, magen til vrøvl.....næ en dobbelt Irish Coffie, det er sagen :) - men en frygtlig dårlig vane, der kun høre til festival dag, så den er hermed aflagt igen. :)

Inden jeg tog af sted fik jeg bestilt både en seng og et køleskab, til levering mens jeg væk, som ex-konen (Det lyder stadig helt forkert i mine øre) havde lovet at tage i mod det, så det idet mindst var i huset når jeg kom hjem.
Så godt skulle det dog ikke gå, så køleskabet har jeg stadig ikke fået, men nu er det håb for at jeg kan få det torsdag, og som kompensation, bliver det en stål model i stedet for den bestilte hvide, som jeg valgte p.g.a. prisen.
Jeg havde egentligt lidt frygtet at komme hjem til det tomme hus, se sønnens tomme værelse, og alle de bare pletter hvor der har stået møbler før.
Men på besynderligvis har det ikke været så hårdt som frygtet, dog rungede det meget fra sønnens tomme værelse, og genklangens påmindende mig konstant om hans fravær, så jeg har indtil videre lukket døren.

Sønnen har ringede eftermiddags og spurgt om han måtte komme, for han savnede mig, og jeg savner ved gud også ham, så det blev modtaget med kyshånd.
Vi havde en hyggelig og rar eftermiddag og aften sammen, og det var vist tydeligt for os begge at vi har brug for hinanden.... en dejlig følelse.
Jeg begynder at fornemme et lys glimt i ny og næ for enden af tunlen nu....