Vejen til tilgivelse

Endnu et begivenhedsrigt døgn er passeret, og midt i sådan skilsmisse, kan man virkeligt mærke man lever, forstået på den møde at hjertet oftere end ellers banker hurtigere samtidigt med at større og vigtige beslutninger kræver en afgørelse, og ofte ret hurtigt.
Derud over kommer så livet små trivielle udfordringer der også kræver en løsning, handling eller stillingtagen.
Det er ikke alt sammen rart, når jeg siger at man kan mærke man lever, men forskellen fra "den gamle hverdag" og til nu er markant, og det er sikkert ikke en gang startet endnu.
Da jeg kom hjem i går, havde hun allerede skaffet sig et sted og bo, hvilket egentligt ikke overraskede mig voldsomt i lyset af de sidste dages begivenheder.
Hun flytter allerede her til den 1. altså om 5 dage....
Og midt i alt dette høre også at jeg skal en tur på Langelands festival (en aftale der kom i orden med en rigtig god ven for ca 2 uger siden, efter jeg fik meddelelsen om skilsmissen), så jeg er faktisk slet ikke hjemme når hun flytter, hvilket betyder at jeg kommer hjem fra Langeland til et rimeligt tomt hus, uden seng, stue og køleskab.
Selve delingen af indboet blev vi ret hurtigt enige om, det tog ca. 1½ time en aften lige at dele og nedskrive alt i boet, det forgik i en god tone, med hensyn og kompromiere fra og til begge sider.
Jeg fik i går bestilt et køleskab via nettet, og håber at kunne finde en seng i dag eller i morgen, så det i det mindste er på plads.

Efter mine tanker i går omkring tilgivelse, besluttede jeg mig for at "at finde vejen til tilgivelse af hende" og at tilgive hende, det lyder måske lidt abstrakt, men jeg tror at den slags skal starte med en beslutning.
Beslutningen handler ikke om at "glemme", men om at acceptere at den hændelse ligge i vores fortid, og vi vil altid have den med, men ikke som en pukkel mellem os, men mere som en del at det liv vi havde sammen, på godt og ondt.
Og som noget meget vigtig har vi fået snakket meget om det, både hvad der mere præcist skete, hvordan hun(og jeg) havde oplevet det o.sv., for på den måde at få det ud i det åbne, så det netop ikke bliver glemt. (igen er kommunikationen det centrale omdrejnings punkt.)

Efter at jeg havde taget beslutningen om tilgivelse(uden i øvrigt helt at kende vejen, eller metoden til det), startede en proces i mig, der bid for bid begyndte at æde hadet og foragtelsen, og det blev afløst af spørgsmål til hende om den konkrete situation, spørgsmål som jeg efterfølgende fik opklaret ved aftens snak.

Nu gælder det om at finde en seng om muligt, det kunne være rart efter en uges festival, at sove i en rigtig seng *S*