poem eleven: Right next to the right one.

Den største plage
i disse, nu forårs dage,
er båndene der os skal binde
hos dig, der ikke er til at finde.

Jeg trives faktisk alene,
det ville jeg i hvertfald mene.
I sofaens tryghed, mens verden flyder forbi,
men du smiler og dine øjne stråler af kemi.

En kemi der binder os sammen, så det næsten klæber
men dog aldrig har været over vores læber.
Vores øjne mødes, sympatien stiger.
Du er ikke... som de andre piger..